En dag i Lyset

Menneskene ved ikke, hvor enkelt det kan være at skabe forandringer i livet på Jorden og i deres eget liv.  De kan have en oplevelse af, at livet er givet af Gud, men skal leves af menneskene, og at Gud måske ikke altid synes at forstå, hvor svært det kan være at være menneske og leve efter egne eller andres intentioner. De glemmer, at Gud ser alt og forstår alt, for han lever gennem menneskene. Derfor kender han alt, ved alt og er med i menneskenes daglige liv, uden at de måske er bevidste om det. De glemmer, at Guds liv og Guds hellige ånde lever og er i mennesket. De glemmer, at menneskenes bevidsthed, tanker og følelser er en del af Gud. De glemmer, at mennesker er som celler eller mikrober i den store guddommelige organisme. Gud er ikke et væsen, som svæver mellem skyerne og leder paradiset. Gud er den mægtige kraft, som står bag al skabelse i vor del af universet. Gud er den, der inspirerer al udvikling, og når menneskene lider, mærker Gud denne smerte.

At leve en dag i Lyset er at leve dagen med Gud. Det er helt fra den tidlige morgen at leve med en indre bevidsthed om, at Gud er til stede i mig som den levende ånd, den levende kærlighed, som livet i stoffet. Gud er lys, Gud er kærlighed. Gud er det manifesterende lys, og han lod de dybere kærlighedsvibrationer inkarnere på Jorden og i menneskeheden gennem sin søn Jesus. Menneskesønnen eller gudesønnen, som havde til opgave at vise menneskene, at de fremover måtte lade den dybe Guds kærlighed, hjertets kærlighed udvikle sig som en naturlig medspiller i livet på Jorden. Gud gav af sit hjertets kærlighed til menneskene. Han gav sit universelle hjerteblod gennem Jesus, for at menneskene kunne næres derved og opdage nye aspekter af livet.

En vis forståelse og integration af kærlighedens iboende kraft og lys er siden sket. Kærligheden har været med til at forskønne livet og samværet mellem menneskene på Jorden. At der stadig er ufred og disharmoni på Jorden, er Gud ikke uvidende om, men det sker, fordi menneskene er så optaget af stridens æble, og fordi de er så optaget af at få opfyldt egne rettigheder snarere end at betragte livet som en gave fra Gud.

Om menneskene hver morgen vågende med den indre erkendelse, at dagen og livet er givet af Gud, da kunne menneskene også leve dagen med Gud. Da kunne menneskene bane vejen for en guddommelig bevidsthed, for guddommelig inspiration og vejledning og for den guddommelige kærlighedsfrekvens. Da ville mødet med livet og næsten blive et liv med bevidstheden om, at hver især er et udtryk af guddommen, og at enhver må give plads for Guds lys og Guds kærlighed i livet på Jorden. Da ville nænsomheden og ydmygheden være en del af livet. Menneskene ville ønske at hjælpe hinanden og at arbejde for helheden, arbejde for det gode i verden.

Hver gang, der er optræk til splid og kamp, kan menneskene stoppe op og søge at opleve den guddommelige hensigt bag det fysiske udtryk. Da kan menneskene bede om guddommelige vejledning og inspiration, og en løsning vil hurtigt vise sig. Flere og flere mennesker arbejder på denne måde i korte øjeblikke ad gangen og behøver ikke at være bevidste om det. Nogle mennesker har en naturlig evne i sig til at løse problemer, uden at problemer bliver til konflikt. De har en naturlig åbenhed overfor at finde en løsning, som er til gavn for helheden. De lader sig ikke så let stresse hverken af arbejdspres eller andres holdninger og meninger. De lever ud fra en indre vision og inspiration, som bliver en medspiller i deres liv og deres opgaver. Det ville være ønskeligt, om flere evnede at leve og virke på denne måde.

Et par ord om Gud

 For Gud er det ikke nødvendigt at benævnes Gud, for Gud ved, at Han er i alt. For nogle mennesker kan det dog fremme forståelsen at bruge benævnelsen Gud på det, der rækker ud over den menneskelige fatteevne. Problemer opstår først, når Gud bliver brugt som en restriktiv og irettesættende Gud. Dette er ikke Guds måde at udtrykke sig på.

Gud er mild og rummelig over for menneskenes forsøg på at udvikle sig selv og den verden, de er en del af. Gud er forstående og overbærende og ved, at menneskene selv må gøre deres erfaringer i et samspil med det liv, som de er en del af. Gud erkender og ved, at menneskene er en race under udvikling og også lidt af et eksperiment i universet, for intet sted leves livet eksakt, som det gør på Jorden. Universet er fuldt af eksperimenter, for at mange udviklingsformer og mange eksistensformer kan afprøves. Tænk bare på mangfoldigheden på Jorden og tænk på, at denne mangfoldighed er en billiontegang større eller mere mangfoldig ude i universet. Ufatteligt for menneskene, men ikke ufatteligt for Gud, for alt skabt i vor del af universet er en del af den guddommelige manifestation og dermed en del af Gud.

At leve med Gud er at leve med den indre bevidsthed, at Gud ånder i mit legeme. Gud er til stede i mig som det bankende hjerte og det pulserende åndedrag. Gud udtrykker sig i mig igennem mit væsen og min personlighed. Jeg er et barn født af Gud, som er under bestandig udvikling, og som hele tiden får nye erfaringer og nye erkendelser. Jeg lever i Gud, og Gud lever i mig. Min sjæl og min sjælsbevidsthed søger at komme til udtryk i mig. Min ånd søger gennem min sjæl at intensivere min udvikling og højne mine forståelser. Gud ønsker at opleves som en samspilspartner, en inspirator, en livgiver.

I det øjeblik et menneske bliver mere bevidst om Gud som immanent, som en iboende kraft, et iboende lys, som kærligheden i livet og i al manifestation, højnes energifrekvensen øjeblikkeligt i det pågældende menneske. En samstemning af lysfrekvenser begynder at finde sted, og mennesket er da påbegyndt en mere bevidst udviklingsvej frem mod stadigt dybere forståelser om livets udvikling og en søgen mod de guddommelige visdomshaller, som ligger åbne for søgende. I det øjeblik livet leves for Gud, slippes egoismen og ønsket om at nedgøre andre eller at være en diktator for mange eller for få.

Det er ikke usædvanligt i det menneskelige liv og i omgang med andre, at nogle promoverer sig selv på bekostning af andre. Dette har aldrig været Guds hensigt, da Gud ønsker, at alle får mulighed og plads for deres individuelle udvikling. Gud er den kærlige vejleder, som går blandt menneskene, og som udtrykker sit væsen via de mennesker, som formidler kærlighed og visdom.

Gud kan iblandt udelukkes fra et menneskes liv, hvis dette menneske har valgt at udtrykke sig blottet for følelser og uden evne til empati og måske oven i købet oplever sig næret gennem den magt, det udøver over for andre. Sådanne mennesker har kun en begrænset tid på Jorden. Måske er de inkarneret for at lære om kærlighedens væsen, måske er de kommet til Jorden som et resultat af tidligere tiders mørke. Sådanne mennesker kan påføre andre lidelser uden at forstå konsekvenserne af dette. De vil selv i dette liv eller efter livet på Jorden blive lukket inde i mørke, indtil de selv ønsker at søge Lyset. Deres udvikling går for en tid i stå, og det er uvist, hvornår de igen kan komme videre. Men langt de fleste mennesker på Jorden er født med Kristus i hjertet, hvilket betyder, at den guddommelige kærlighedskraft er en del af mennesket.

Kristus i hjertet er som det iboende lys, den iboende kærlighedskraft, der er menneskets indre inspirator og vejleder. Det er der, at mennesket kan søge vejledning, søge stilhed, søge inspiration til at komme videre i livet. Det er som en guddommelig fader og moder, som vibrerer lys og kærlighed ind i livets mange beslutninger og handlinger. Dette indre kristusbarn kan vokse i menneskene, indtil mennesket selv en dag i fremtiden bliver som en kristus, der har overskud af kraft, lys og kærlighed til enhver skabning på denne jord og videre ud i universet. Til den tid vil mennesket være på vej mod en universel bevidsthed. Mennesket vil være på vej til at varetage andre og større opgaver end blot at udvikle sig som menneske stræbende mod de guddommelig lysverdeners liv fyldt med lys og harmoni. Da er disse verdener blevet en del af livet, uanset form og uanset, hvad der sker.

At leve dagen i lys

At leve dagen med Gud er at leve dagen i lys. At leve dagen i lys er at åbne med det indre lys, som altid er til stede, og det er at lade dette indre lys højne hver en tanke, hver en følelse og hver en handling. At leve dagen med lys er at se Lyset, at give plads for Lyset, at åbne døre og måske også at lukke døre. Det er at møde dagen med lys i øjnene, lys i hjertet og lys i bevidstheden. Det er at se lyset i alt, som sker, og i alt som udtrykkes. Måske kan udtrykket eller formen opleves ufuldkommen, men i det enkelte øjeblik er den fuldkommen, og det bedste pågældende menneske(r) kan præstere. Formen kan udvikles, og det iboende lys kan få mere plads. Det sker ved, at først en, så flere giver plads for det indre lys, således at dette får mulighed for at intensiveres og mulighed for at ekspandere.

At leve dagen med lys er at leve i nuet for fremtiden og slippe fortidens mørke og forviklinger. Det er at vove at være til stede i den virkelighed, som nuet og verden er i dag og samtidigt hele tiden se nye muligheder. Det er at nå til indre erkendelser om, at der skal ske forandringer, og at du er en del af disse forandringer. Det er at erkende sit eget iboende lys og sin egen iboende kraft og dermed tage ansvar for at være den, man er, repræsenterende de aspekter af sjælen og af guddommen, som det evnes at repræsentere i pågældende øjeblik og at udtrykke dem til gavn for helheden. Det er at vove at være den, man er, og dermed vedkende sig de kvaliteter, evner og erfaringer, som den enkelte kan tilbyde som et bidrag til livets udfoldelse. Det er at slippe sine begrænsninger og lade Lyset udfolde sig som en indre kraft og styrke, som kan medvirke til at berige livet på Jorden.

At leve dagen med lys er ikke at lade sig hindre af tilsyneladende begrænsninger, men hele tiden at se Lyset og mulighederne og at hjælpe andre til dette. Det er at slippe selvoptagetheden og samtidigt vedkende sig, at man er den, man er, og ikke kan være andre. Det er at give plads for indre livs- og lyskvaliteter og lade dem indgå i livet på Jorden. Det er at erkende, at man selv er medskaber af sit liv og er medskaber af alt liv på Jorden. Det er at erkende, at selv om alle er gudefødte, har ikke alle de samme erfaringer og erkendelser, og at de mere uerfarne kan have brug for hjælp af dem, der måske er gået et stykke længere ad vejen. Det er at erkende, at på samme måde som Gud hele tiden hjælper og inspirerer os, må vi også hjælpe andre og hjælpe næsten til at få del i goderne og i vore erfaringer.

At leve dagen i lys er at medvirke til, at Jorden for alle bliver et bedre sted at leve. Det er at leve livet så intenst som muligt med åbning for de utallige guddommelige muligheder, der hele tiden bliver givet, og det er at slippe begrænsninger fra både fortid og nutid. Det er at komme til stede i livet som den, man er og leve livet i samspil med sit eget indre væsen og i samspil med andre. Det er at leve med Lyset i hverdagen og at give Lyset plads i livet og vide, at alt hele tiden kan åbnes og højnes ved at åbne for den indre guddommelig livskilde, som er Guds lys og Gud kærlighed.

Da leves dagen i lys for Gud og med Gud som en naturlig iboende kraft, i hvis væsen alt og alle lever og udfolder sig. Da bliver dagen i sig selv lysende. Mennesket bliver lysende i sit væsen, sine handlinger og i sine legemer og hjælper derved andre til at blive lysende.

Hele Jorden vil i fremtiden blive en lysende planet, hvortil andre væsner vil komme for undervisning og inspiration. Da bliver mennesket undervisere for andre søgende, som ikke har de erfaringer og erkendelser, som mennesker på Jorden har erhvervet gennem tusinder eller millioner af år. Da opleves endnu engang, at livet er i evig ekspansion, og at menneskene er en del af dette pulserende guddommelige liv med ansvar for sig selv og for næsten.

Gud er liv

Gud er lys

Gud er kærlighed.

Du er lys

Du er kærlighed

Du er liv

udtrykt i form

En del af den skabende urkraft

i evig manifestation

i evig udvikling.

Lad solen bryde frem

Når solen bryder frem, er dagen på vej. Den nye dag, hvor alt kan ske, og hvori ligger erindringen om den foregående. Den nye dag indeholder nye muligheder for aktiv handlen, udfoldelse og manifestation. Den giver alt liv på Jorden mulighed for yderligere udfoldelse og erfaring. Den nye dag er begyndelsen til endnu en række dage, endnu en række øjeblikke, hvor der kan leves mere eller mindre bevidst med muligheder for bestandig og ny udvikling.

Den nye dag indeholder alle livets muligheder, om end den kan være tilsyneladende begrænset i sin ydre form gennem aftaler for dagen. Den enkelte kan møde dagen med åbenhed for disse muligheder og derved opleve dagen som en berigelse i form af nye oplevelser og erkendelser.

Alt i universet er i bestandig udvikling. Alt i menneskeriget, dyreriget, planteriget og mineralriget er i stadig udvikling. Tiden står aldrig stille. Udviklingen står aldrig stille, og rytmen er, at dag afløses af nat, og nat afløses af dag. Således er der indbygget en bestandig vekselvirkning mellem hvile og aktivitet på det ydre plan, for i hvilen gives plads for det, der ligger dybere.

 Når kroppen hviler, når tanker og følelser hviler, gives selvet og det indre liv plads og mulighed for at være i aktivitet. Da vågner det indre menneske og kan tage på vandring i højere sfærer af lys for der at lære og erfare gennem studier eller aktiv handlen. Da får sjælen og den indre lyseksistens mulighed for en mere direkte og aktiv handlen og udfoldelse, idet de i dagtimerne oftest begrænses af personligheden. I nattetimerne gives plads for sjælens liv, og når der er mere ro i de jordiske sfærer, kan sjælens toner klinge både ind i den sovende personlighed og ind i de højere sfærer af lys. Da danser sjælene, da aktiveres det sjælelige liv, og de indre lyslegemer kan gå i aktivitet.

I fremtiden vil der ikke være den samme afgrænsning mellem nat og dag hverken i de ydre sfærer eller de indre lyssfærer. Da nærmer disse sig hinanden og vil mere og mere kunne indgå i hinandens liv. Da kan personligheden være mere åben og bevidst over for sjælens liv, og sjælen får mere og mere plads i personlighedens liv og virke. Konturerne mellem dag og nat udviskes, og det samme sker med konturerne mellem sjæl og legeme. Der bliver stadig mere aktivitet og forbindelse mellem disse verdener, hvilket vil intensivere hele udviklingen. Grænser nedbrydes også her, og det betyder nedbrydning af grænser på mange andre områder.

Mennesket vil mere og mere erkende, at det ikke kun består af fysisk stof og vil opleve, at de æteriske verdener bliver stadigt mere nærværende, og at de begynder at indgå i menneskenes liv og færden på Jorden. Derved slippes fastlåste forestillinger, og bevægeligheden øges. Sindet ekspanderer, og sjælstoner klinger ind i menneskelivet på Jorden. Samtidigt og måske vigtigst af alt vil den indre sol bryde frem og blive stadigt mere intenst brændende.

Den indre sol

Den indre sol er din ånd. Den er selve den guddommelige livsessens, solens brændpunkt i dit hjerte, i dit væsen, i din sjæl og i din ånd. Den indre sol er dit højeste væsen, idet du er solfødt af guddommen, men for at du har kunnet leve med den brændende flamme i dit væsen og i dit hjerte, har den måttet leve på et minimum af eksistens, været på et minimalt vågeblus. Denne brændende flamme har måttet minimere sin eksistens i sin oprindelige glød, for at manifestationen i form og bevægelse kunne finde sted.

Hele tiden har den været til stede. Hele tiden har den givet liv, og hele tiden har den været en del af og samtidigt observerende i forhold til oplevelser på andre eksistensplaner. Den hviler i evigheden, er en del af evigheden og kun ved at minimere sig selv kan den indgå i forskellige universelle livsforløb, herunder en manifestation af fysiske former. Stod den brændende i sin oprindelige essens, var manifestationen og livet i den fysiske form ikke mulig. Da ville dens brændende frekvens brænde alt i samme øjeblik, det blev søgt manifesteret.

Når der i dag tales om at lade solen bryde frem, tales der om en intensivering af den indre solflamme, den indre gudsflamme, for at denne flammeild kan medvirke i de evolutionstrin, som Jorden og menneskene er ved at nærmere sig. De øjeblikke i Jordens historie, hvor stof sublimeres til ånd, og hvor ånden kan korrespondere mere og mere direkte med stoffet igennem æteren og igennem de æteriske riger. Dette er i færd med at ske. Derfor gennembrydes sfærer i Jorden og menneskehedens aura og legemer, for at det nye spirende liv kan bryde frem og vise menneskene vejen mod en lysere fremtid.

Når solen i hjerterne aktiveres som et led i den store plan, gives næring til livsfrøene, gives næring til udviklingen frem mod de lysere tider på Jorden, hvor nye toner slås an, og hvor livet vil leves i større samklang med det enkelte menneskes højere natur og sjæl. Menneskene og de mange lande og nationer på Jorden vil nå til enighed om, at det mest rigtige og naturlige er at spille sammen i stedet for at se hinanden som modstandere, hvad enten det handler om politik, økonomi eller religion.

Da fremmes ønsket om at leve under højere inspiration. Da bliver det mere og mere naturligt at meditere ikke kun ved dagens begyndelse. Gennem meditation og indre og ydre stilhed i øjeblikket indledes et samarbejde allerede der med den indre sol, den højere vibrerende solkraft, sjælskraft og åndskraft, som er til stede i ethvert menneske på Jorden. Da kan Gudsflammen brænde stadigt mere intenst, og mennesket kan lade sig inspirere af de guddommelige indre lysverdener og give plads for højere sfærer af lys i sit eget liv og på Jorden generelt.

Da gives plads for solens æteriske lys. Da gennembrydes og gennemstråles legemerne og dermed tanken og følelsen af denne indre solkraft. Derved får Kristuskraften mulighed for at virke i menneskenes liv og færden. Kristusbarnet i menneskets indre får næring til at vokse og bliver derved en indre vejleder og inspirator frem for en ydre til tider dogmatisk vejleder formidlet af et mere eller mindre oplyst præsteskab. Da slipper den ydre kirke mere og mere sin form, og da bliver religioner ikke studeret eller forelæst. De leves indefra, for da er mennesket modnet til selv at tage ansvar og til selv mere og mere bevidst at gå vejen og lade sig inspirere og vejlede indefra.

Da er solen brudt frem, og menneskets sjæl og ånd levendegjort i menneskelivet på Jorden. Da er den nye tidsepoke i Jordens historie i manifestation og ikke blot gryende. Da er dagen begyndt. Den lysende strålende dag, som vil vare de næste tusinde år på Jorden og derfor af nogle kaldet tusindårsriget – med alle de misforståelser, der i dag er omkring dette.

Lad solen fødes i dit hjerte. Giv tid for daglige meditationer og stille stunder, hvor du åbner for dit hjertes indre glød, åbner dig mod sjælen og giver plads for åndens liv i dig og dit væsen.

Solfødt

Strålende

Skinnende

Evigt eksisterende

Evigt udfoldende.

Evigt til stede

I form

Uden form.

Evigt vibrerende

Evigt pulserende

Udstrålende

Manifesterende

Repræsenterende

Det guddommelige liv

Livet i stoffet

Livet i formen

Den evige puls.

Mod

Mod er en indre kraft, en indre styrke, en indre kvalitet, som ligger som et kim i alt skabt. Uden denne kraft eller kvalitet ville individet kunne have vanskeligt ved at finde ud at komme videre. Denne indre kraft hviler i individet som et frø, der er på vej til at udvikle sine potentialer, sine muligheder. Den er Guds indre skaberkraft, som venter på, at individet på et tidspunkt er rede til et mere direkte samarbejde med denne kraft. I lange tider ligger den som en mere ubevidst kraft, der i sig har potentialet til skabelse og udfoldelse. På et tidspunkt bliver det tid for, at individets selvstændige bevidsthed og mulige fysiske tilstand bliver opmærksom på denne iboende kraft og derved kan begynde mere bevidst at åbne sig for den og samarbejde med den.

Mod er en del af skaberkraften, som kendes fra den 1. stråles manifestation og udfoldelse. Mod er en iboende guddommelig kraft, uden hvilken ej heller Gud kunne indgå i skabelsen.  Mod er således et universelt element, som er til stede i alt på samme måde, som Guds ånde er i alt skabt, i al levende substans. Men mod er ikke noget, man taler om. For nogle er det naturligt at være bekendt med denne iboende kraft, for andre er det vanskeligt og måske endda med modstand at skulle erkende, at denne kraft bor i alle.

Mange mennesker på Jorden er tilbageholdende og usikre. Der kan være mange grunde til dette, men oftest handler det om manglende kontakt med den iboende guddommelige urkraft, skaberkraften. En manglende erkendelse om, at uden mod var der ingen fysisk eksistens. Uden mod var verden ikke. Uden mod finder ingen fødsel sted, og alligevel er der mennesker, som mener sig næsten uretfærdigt behandlet ved at være født ind i en bestemt familie, eller som føler sig måske uretfærdigt behandlet af de livsvilkår, de lever under. Måske er deres livsvilkår netop, som de er, for at hjælpe de mennesker til at finde vejen med de indre livskræfter og (gen)finde modet til at beslutte at skabe forandringer i deres liv.

Ethvert menneske er medskaber af sit eget liv. Ingen lever under livsvilkår, som ikke kan forandres. Ethvert menneske kan henvende sig til guddommen og dermed guddommen i sit eget liv. Derved åbnes for adgangen til de guddommelige kraftkilder, og det i sig selv vil give mod og kraft til forandring. Derved vises muligheder for forandringer. Disse forandringer kan komme gennem opmærksomhed på indre og ydre holdninger og reaktioner. Al skabelse på det fysiske plan affødes af eller sker via indre holdninger, tanker og hensigter. Ethvert menneske er derfor medskabende i sit eget liv, og først når forandringer virkelig ønskes, skabes mulighed for, at forandringer kan finde sted.

Vi kan af og til stå uforstående overfor at opleve, at mennesker kan have så svært ved at finde ind til muligheden for at handle gennem kontakt med den indre kilde. Vi kan undre os over, at netop dette område synes at være vanskeligt for mange mennesker. Vi kan undre os over, at mennesker lader sig binde af andre menneskers manglende lyst eller evne til at handle eller en manglende åbenhed for en dynamisk vekselvirkning mellem ydre og indre impulser. Det er gennem denne vekselvirkning mellem livskilden og livsudfoldelse, at livet bliver spændende. Da kan der opstå noget, som ikke var ventet, og som giver mulighed for, at skaberkraften yderligere kan udfolde sig.

Man kan diskutere om dette er manglende mod og indsigt, eller om det ikke snarere handler om ikke at turde give plads for den iboende skaberkraft. Denne kan løse ethvert problem, når blot mulighederne holdes åbne, i stedet for at personligheden lader sig begrænse i sin egen livsudfoldelse og dermed også begrænser andre i deres livsudfoldelse.

Livet vil altid have en naturlig rytme eller pulseren, og det handler om at finde ind mod denne indre pulseren, for da kan livet leves i mere direkte overensstemmelse med den højere hensigt og vilje. Personligheden vil da kunne slippe kampen om at holde fast i det bestående eller holde fast i det, som personligheden har opfattet som forudsætningen for sin eksistens og udvikling. Da kan der åbnes for nye tanker og handlinger, og den iboende skaberkraft kan i al sin mangfoldighed udfolde sig, i stedet for at den ustandselig bliver begrænset af menneskers manglende lyst og vilje til at være i kontakt med de universelle iboende kræfter.

Mod er en af disse universelle iboende kræfter. Det er en ursubstans i alt skabt, og mod er derfor ikke noget, der kan tillæres. Mod kan erfares, opleves, udtrykkes, være med i det daglige livs møde med andre ved, at der gives plads for mod som en naturlig del af livet på samme måde, som det er naturligt at trække vejret, når man er inkarneret fysisk som menneske på Jorden.

Mod som den iboende skabende urkraft er lige så naturligt og evigt til stede som det guddommelige åndedrag. Mod er som denne iboende urkraft og skaberkraft tilgængelig for alle, men den kan være skubbet til side eller glemt på grund af tidligere livs forkludringer og manglende evne eller vilje til at give plads for mod som en kvalitet i livet. Måske fordi ansvaret for livet og ens livssituation er overladt til andre eller en anden, måske fordi individet søger tilbage mod en tilstand, hvor det følte sig overset. Således kan andre elementer i skabelsen komme til at skjule det oprindelige.

At genfinde den indre kilde

En af de mange opgaver, som ligger for søgende mennesker i dag, er at genfinde denne indre skaberkraft, den guddommelige kilde, og i denne er kvaliteten eller ursubstansen mod. Vi ønsker, at flere og flere mennesker må erkende dette og dermed give gudskraften et større råderum i deres liv. Derved gives plads for de guddommelige kræfter, snarere end de mange forviklinger, som mennesker gemmer sig i for at undgå at møde verden og de realiteter, som er en del af denne verden. Derved kunne mennesket hjælpe ikke blot sig selv, men hele udviklingen. Det er et faktum, at det kræver langt flere kræfter for mennesker at nægte sig selv eller andre adgang til denne indre kraftkilde, end det gør at tillade sig selv at åbne for den. Det kræver også uforholdsmæssig mange kræfter at indgå i benægten af eller værgen mod livets realiteter snarere end at møde dem og tage fat.

Enhver må søge at hjælpe sig selv og næsten til at genfinde adgangen til de iboende skabende urkræfter, genfinde den indre kilde, åbne døren mod den skabende urkraft og derved lade livet berige indefra. Derved gives også plads for den naturlige kraft, som mod er, og derved hjælpes udviklingen til at kunne foregå mere og mere uden personlighedens modstand.

 Dette vil betyde en større frihed, en øget fleksibilitet og åbenhed over for livets muligheder og de personer, som er en del af et menneskes liv. Det vil betyde en indre rigdom, fordi den indre livskilde kan få plads og rum til at sprudle, stråle og udstråle og dermed gang på gang inspirere mennesket til at handle med mod, styrke og kraft i overensstemmelse med de muligheder, der af guddommen er givet det enkelte menneske i dets liv.

Iboende universelle kræfter kan ikke holdes tilbage, men mennesket kan bruge uanet megen energi på via personligheden at søge at holde disse kræfter tilbage både i sig selv og hos næsten. En beslutning om dette er menneskets frie vilje, men når et menneske bruger megen energi på at lukke og låse, vil dette menneske få vanskeligt ved at opleve den frihed, fleksibilitet og åbenhed, som er så berigende for livets udfoldelse – også på personlighedens plan.

Lad livet udfolde sig i dig og omkring dig ved at åbne for din indre port med sjælens rige, mod de indre guddommelige kvaliteter og kvantiteter, som er en del af dig.

Lad den skabende urkraft som mod og styrke blive en del af dit indre og ydre liv og yd derved dit bidrag til udviklingen i livet på Jorden og for dine nærmeste.

Lad Gud blive nærværende i dit liv som denne skabende urkraft.

Tillad dermed de guddommelige kvaliteter at blive en del af dit liv i stedet for at lade dig nøje med det, som personligheden har kæmpet sig frem til som en form for støttepiller i livet. Åbn i stedet døren mod disse urkræfter som en naturlig kilde og et naturligt fundament.

Når fundamentet begynder at blive erkendt, kan mennesket langt friere udfolde sig i livet og bygge sit livets hus med alle de finurligheder, som personligheden har lyst til at udvikle og præsentere for sig selv og omverden. Er fundamentet ikke kendt eller erkendt, kan der ske det, at det, man søger at bygge op, gang på gang risikerer at falde sammen. Derfor må vi igen tilbage til den velkendte sætning: "Menneske, kend dig selv" med den forståelse, at mennesket hermed opfordres til at turde møde sig selv og sit indre jeg. I ethvert menneske er iboende guddommelige kvaliteter, som kan være medbragt som en del af den skabende urkraft, eller de kan stamme fra tidligere eksistenser ude i universet eller fra tidligere liv på planeten Jorden. Alle mennesker har møjsommeligt erhvervet forskellige former for erfaring og nogle af disse erfaringer kan udvikle sig til kvaliteter og toner, som der siden kan spilles videre på.

Spil dit instrument

Lyt til din indre tone

Lad guddommen udfolde sig

Gennem dit væsen,

Gennem dine tanker, dine følelser

og dine handlinger.

Slip personlighedens begær

Lad dig inspirere af din sjæl

Lad dig inspirere af Gud.

Lad livet i dig udfolde sig

Lad livet vise dig nye døre

Nye muligheder som led

I den evige skaben.

Mod og styrke

Iboende kræfter i dig

I alle

Lad dem stråle

Lad dem berige

Lad dem inspirere

Lad dem udfolde sig

I kærlighed og nænsomhed

Med åbenhed og opmærksomhed.

Vær blomsten i dit eget liv

Som udvikler sig gennem frøet

Spirende kraft og mod

Som åbner sig mod solen

Åbner for livet

Lader livskraften og det indre mod

Udtrykke sig i livet og i stoffet.

Bliv derved en medskaber af dit liv

Og af livet på Jorden.

Se dig selv

Som en blomst i Guds have.

Lad dig nære og berige

Lad din farve, din duft

Dit mod og din skønhed

Stråle ud i verden.

Indgå derved i samklang

Med dit højere væsen

Med livet

I universet og på Jorden.

Selvforståelse

Selvforståelse kan opleves som selvindsigt, indsigt i de måder, som livet udtrykker sig på for den enkelte. Selvforståelse er et begreb, som kan bibringe et menneske indsigt i udviklingen. Det er et begreb, som er delvist overset, fordi menneskene generelt ikke er klar over betydningen af at forstå sig selv for derved bedre at kunne tackle livet og de begivenheder, der udfolder sig i livet på Jorden. Selvforståelse leder til dybere indsigter om selvet i både dets højere betydning som Selvet og som indsigt i personligheden.

Mange mennesker lever på Jorden uden at vide, hvem de er. Livet betragtes måske som en Guds gave, måske ikke. Disse mennesker tager en dag ad gangen, lever livet og betragter det almindelige liv, som de er en del af, som noget uafvendeligt, hvor det bare handler om at få det bedste ud af det, måske materielt og følelsesmæssigt. For andre handler det om overhovedet at kunne skaffe det fornødne til livets ophold.

På et tidspunkt bliver mange mennesker søgende efter en dybere mening med livet, eller de søger at blive klogere på sig selv og det liv, de lever eller allerede har levet. De søger tilbage mod barndommen for at forstå, hvad den har sat i gang, og hvilke påvirkninger de har været udsat for som en mulig forklaring på deres egne reaktioner og aktuelle liv. For nogle giver denne søgen tilbage til barndommen mening, for andre ikke. Mennesker er uendelig forskelligt sammensat i deres struktur og dermed også i deres tankemæssige, følelsesmæssige og kropslige reaktionsmønstre. Mangfoldigheden af disse er uendelig, og alligevel kan der være visse fællestræk. Faren eller usikkerheden kan da bestå i, hvad der opfanges, og hvilke mulige forklaringer, der gives. De kan være rigtige, og de kan være forkerte afhængigt af både opfattelsen og tolkningen.

Det, der for os er vigtigt at formidle, er, at livet på Jorden ikke er entydigt. Det kan ikke forklares ud fra et enkelt liv. Langt de fleste reaktionsmønstre stammer fra tidligere liv og erfaringer fra mange andre livssituationer end barndommens. Livet er både rigt og komplekst, og det kan være forskelligt, hvad det enkelte menneske ønsker at vide, og hvad det magter at rumme. Mennesket har adgang til nye indsigter, men kan være mere optaget af det gængse eller af at forstå det liv, som er lige omkring dem. Vi vil gerne udvide disse forståelser og indsigter med universelle livsperspektiver. Vi vil gerne hjælpe mennesker til at forstå, at livet er uendeligt, og at udfoldelsen af livet er mangfoldig.

Menneskets indre legemer

Når et menneske fødes ind i denne verden kommer det med sine helt unikke erfaringer fra tilværelser og eksistensformer både på andre planeter langt tilbage i tiden og fra tidligere liv på Jorden. Ethvert menneske er under bestandig udvikling, og livsmosaik efter livsmosaik opbygges i liv efter liv og sammenkædes af sjælens liv og nærvær. Formen kan synes ny, når et menneske fødes ind i livet på Jorden, men de indre legemer indeholder mange elementer fra tidligere livseksistenser. De indeholder kosmiske DNA-strenge, som indgår i legemernes opbygning som dybe erfaringer fra tidligere livseksistenser, som de enten selv er en del af, eller som visse dele af menneskeheden har været en del af. De indgår i den samlede erfaringsmasse, hvorfra der hentes elementer til opbygning af det fysisk-æteriske legeme.

Ethvert nyfødt barn har i sig frø eller kim, som kan udvikles. Nyfødte børn har en arvemasse med sig fra deres fysiske forældre, idet kroppen afspejler den cellemasse og molekylestruktur, som de har modtaget fra forældrene. De har anlæg med sig, også fra forældrene med hensyn til tankemæssige og følelsesmæssige strukturer og mønstre. Under opvæksten vil de i høj grad blive præget af de reaktioner og oplevelser, de får i familien og uden for hjemmet. Barnet reagerer på disse impulser på sin helt unikke måde og udvikler derved sin sociale adfærd og følelsesmæssige, tankemæssige og psykiske struktur. Barnet er således helt klart påvirket af arv og miljø og udvikler sin psyko-sociale adfærd gennem disse påvirkninger i et samspil med dets egen natur og medfødte talenter og kvaliteter. Personlighedsstrukturen udfoldes og udvikles og hjælper barnet til at kunne klare sig i den verden, det land, det samfund og den familie, som det er født ind i, og barnet kan under sin opvækst hele tiden beriges og udvikles og vil mere og mere yde sine bidrag til livet og de mennesker, det møder på sin vej.

Barnet dannes dog ikke blot af forældrenes gener og påvirkninger. Ethvert barn er allerede ved sin fødsel unikt. Det har modtaget og vil modtage uendelig meget fra sine forældre, men det har også andet med sig. Hvis udviklingen ses i et mere universelt perspektiv og over længere tidsperioder end her og nu, må det erkendes, at ethvert menneske på Jorden har mange livseksistenser bag sig. Det har måske levet flere hundreder eller tusinder af liv på Jorden, og meget sandsynligt har det bag sig erfaringer fra andre eksistensformer. Det kan være eksistenser på andre planeter, i andre solsystemer. Det kan være liv, som har udtrykt sig i andre former og med andre muligheder for samspil end de på Jorden kendte. Det kan være udviklingsperioder, som lyseksistenser i lysriger og lyssfærer tæt på Jorden, og det kan være fjerne eksistenser.  Det kan være i livsformer, som er totalt ukendte på Jorden, og det kan måske være som stjernemenneske ude i rummet eller måske som deva eller engel. Mulighederne er uendelige. Enhver af disse eksistensformer har bidraget til erfaringsmassen, og visse erindringer kan indgå i opbygningen af barnets indre legemer som kosmiske DNA-molekyler. Hertil kommer erfaringer fra tidligere liv på Jorden, der ligger som en del af erfaringsmassen og kan udvælges til at indgå som elementer i opbygningen af de nye legemer.

Ethvert menneske har således i sin indre lysstruktur potentialer til opbygning af de indre legemer med sig. Disse æteriske legemer kan erkendes med æterisk syn eller sanser eller blot med accept af deres eksistens. De er velbeskrevet i megen litteratur, men her skal de kort antydes. Det æteriske legeme, som ligger omkring kroppen og samarbejder med den fysiske krop og chakraerne, og hvorigennem livskraften ånder og beliver kroppen gennem sit særlige energimæssige system med nadier og meridianer. Det astrale eller følelsesmæssige legeme, som har svage antydninger af det, der skal indgå som materiale og erfaringer fra tidligere liv, og som indeholder nogle af de potentialer og følelsesmæssige problemstillinger, som vil indgå i dette nye liv på Jorden. Desuden det mentale legeme, som tankerne korresponderer med, og som også har erfaringer med sig fra tidligere livseksistenser, som vil indgå som komponenter i det nye liv.

Således ligger der allerede tidligere ikke bearbejdede problemkomplekser i de auriske konturer, når et barn fødes. Disse vil udvikle sig og udtrykkes i samspillet med de øvrige påvirkninger, som barnet får med sig fra sine forældre og i samspillet med livet i øvrigt. Uendelig mange komponenter indgår i barnets indre lysstruktur, og de vil udfolde sig og indgå i barnets videre liv og udvikling. Derfor er det aldrig muligt alene at give forældrene skylden for, hvad der sker i et liv og under opvæksten. For langt de fleste mennesker gælder, at langt det meste har de selv bragt ind i livet efter aftale med sjælen og egne indre hjælpere som elementer, der er vigtige at arbejde med i pågældende liv.

Det betyder, at når der tales om selvforståelse, tales der også om tidligere livs mulige betydning i dette liv og om indre lysstrukturer, som ikke kan ses eller opfattes med de fysiske sanser, uanset at alle er bekendt med, at der er følelser og tanker. Nogle mener måske fejlagtigt, at disse alene ligger i hjernen eller hjertet. Studér gerne flere bøger om disse interessante emner.

Selvet

I begrebet selvforståelse ligger også et ønske om at forstå Selvet som det, der både indgår i personlighedsstrukturen, og som også ligger bag denne. Selvet kan opfattes som personligheden, men er det alligevel ikke. Personligheden har sin særlige struktur, som udvikles i et samarbejde med Selvet, som da også er i bestandig udvikling.

Selvet er snarere sjælens udtryk. Selvet er den indre lysstruktur, som hele tiden korresponderer med personligheden og er som et mellemled mellem sjælen og personligheden. Selvet er det, som drager erfaringer, og som ved den fysiske død bringer disse erfaringer med sig tilbage til sjælenes rige, hvor de indgår som depoter i sjælenes erfaringsmasse.

Selvet er måske din samvittighed. Den, som vejleder og inspirer dig til, hvad du skal gøre eller ikke gøre. Den er din egen indre vejleder, som ofte ved, hvad der ligger som det næste skridt for dig, og hvad du meget gerne må arbejde dybere med for at blive klogere på dig selv, dit liv og din udvikling. Den er som dit højere jeg. Den er et udtryk for sjælens inspirationer.

Ved at åbne for en mere bevidst kontakt og for et naturligt samarbejde med Selvet, åbnes vejen for endnu højere inspirationer og vejledninger både fra sjælens plan og fra lærere og vejleder fra de indre lysriger. Ved at åbne mod Selvet vil mennesket kunne nå til erkendelser om eget liv og udvikling. Ved at åbne mod Selvet kan erindringer og oplevelser indgå i nogle naturligt højere perspektiver, og selvforståelsen begynder  at blive et mere naturligt begreb i et menneskes liv.

Mennesket forstår da mere og mere, at det selv må drages til ansvar, og at forældrene kun kan give påvirkninger ind i et menneskes liv. De kan ikke være direkte skabende under opvæksten. Derimod har mennesket som oftest selv været medskaber af de betingelser og de rammer, som bliver en del af opvæksten, om end uendelig mange andre påvirkninger også vil finde sted. Mennesket er kommet til Jorden for at lære, og livet giver mange muligheder for dette, da livet er i evig bevægelse, og da forskellige udtryksformer af livet hele tiden manifesteres. Selv om der kan være tale om massive påvirkninger fra barndom og opvækst, vil der altid være mulighed for at frigøre sig fra disse gennem indsigt i, at kun det enkelte menneske kan være ansvarlig for sit liv.

Når der åbnes for indre forståelser omkring Selvet, bliver der muligheder for at opdage nye potentialer, som kan samspille med personligheden og derved åbne for muligheden for fornyet vækst. Når man ser på naturen, opleves også, at noget lever næsten evigt, men at langt det meste har sin rytme med frøet, der spirer, vokser og udfolder sig som træer, buske eller blomster. Noget lever i mange år, andet visner hen mod efterår eller vinter for at give plads for noget nyt. Således kan et menneske også opleve sig selv. At nogle kvaliteter og livsformer bare vokser og vokser og bliver som kæmpetræer, der skuer ind i evigheden og alligevel har rødder ind i Jorden. Andet kommer og går og har alligevel sin store betydning og yder sit bidrag til den samlede vækst og udvikling. Sådan er det også i menneskelivet. Noget består, og noget forgår, og alt indgår derved i større cykler.

Vækst er vækst, og intet er uden betydning. Det enkelte menneske må selv foretage prioriteringer i sit liv under vejledning og inspiration af livet selv. Ethvert menneske har muligheden for i hvert eneste øjeblik af sit liv at vælge sin fokusering og at prioritere ud fra denne. Nogle kan synes at have mange muligheder og andre færre, men det er kun tilsyneladende. At forstå mere om Selvet er menneskets vej til at forstå, at livet er mangfoldigt både for det enkelte individ og for de mange. Selvet er din vejviser i livet mere end noget andet. Selvet er din nærmeste inspirator, idet det repræsenterer højere aspekter af dit væsen og viser dig vejen mod din sjæl og mod din ånd. Selvet er sjælens repræsentant ind i det fysiske liv og kan gennem sit nærvær hjælpe dig til forståelse af livet og dermed dig selv og dit væsen.

Søg mod din indre kærne. Giv plads for forståelser af dit selv og mød derefter livet med større rummelighed og samtidig centrering.

Mangfoldighed

Centrering

Udfoldelse.

Livet i manifestation

Livet i udvikling.

Selvforståelse

Selvindsigt

Vejen mod Selvet

Mod sjælen

Mod Gud.

Livskraft

Livsmod

Livsenergi.

Evigt manifesterende

Evigt inspirerende

Evigt opløftende

Evigt nedbrydende.

Universelle cykler

Universelle manifestationer

Universelle livsforløb

Integreret i livet på Jorden

I dit liv

I alt liv

I alle former.