Inspirationer om sjælen
Som oplæg til hvert eneste kursusforløb om sjælen med Inge Olsen som
underviser er formidlet inspirationer, som giver stadig nye indsigter om
sjælens virke og mulige samspil med personligheden.
De dybe toner i menneskets indre væsen bliver derved anslået.
Mennesket inspireres til mere og mere at leve som et sjælsgennemstrømmet
væsen åben for sjælens impulser og medspil.
Enhver af disse inspirationer kan læses og studeres uafhængigt af hinanden
som inspiration til kontakt med sjælen og de åndelige dimensioner af livet.
Uddrag af dem er velegnet til meditation.
Sjælsmodul i Hadsten forår 2008 Inspiration v. Inge Olsen den 27.5.2008 som oplæg til sjælskursus
”Vær stille og vid, at alt er guddommeligt. Intet er uden Gud, for Gud er allestedsnærværende pulserende, levende og aktiv. Du hviler i dit højere væsen i en indre bevidsthedstilstand, som hele tiden eksponerer sig selv for at erfare, for at bidrage og at udvikle.
I din personligheden er det ikke muligt fuldt ud at forstå og erkende sjælens nærvær. Sjælen selv har ingen mulighed for fuldstændig at forstå personlighedens liv. Begge må sende impulser til den anden, for at et samarbejde kan udvikles, styrkes og fremmes.
Personligheden kan ikke eksistere uden sjælens nærvær og pulseren. Sjælen kan ikke udvikles uden personligheden. Begge er de en del af individets udvikling, men spiller hvert sit instrument i håb om fuldkommengørelse, men denne bliver først, når samspillet er etableret og udviklet gennem menneskets bevidste erkendelse af det indre pulserende liv.
Mennesket kan være tøvende – og sjælen kan være tøvende. Begge må erfare egen eksistens, før den anden kan rummes. Begge må udvikles selvstændigt gennem livets udfordringer, for at en forening gradvist kan udvikles, uden at identitet eller orientering mistes på hverken det ene eller andet plan.
Enhver af dem må mestre sine redskaber. Enhver af dem må udvikles i egen sfære, og dog er de ét, udgørende den samme enhed af differentieret lys.
Vær fokuseret og nærværende dvælende i sjælens lys, sjælens enhed, sjælens pulseren.
Livets pulseren intensiveres i takt med udviklingen både globalt og for det enkelte individ. Tiden er accelererende, og menneskets bevidsthed må øges i intensitet for at kunne rumme udviklingens mange impulser.Tvivlen må slippes, tungsindet må slippes, og usikkerheden må slippes. I stedet må gives plads for livets pulseren som kernen i selvet, hvorfra alt liv udspringer.
Intensitet og nærvær er nøgleord for det søgende menneske både i forhold til spirituelle aspekter af livet og i det ydre nærværende liv. Alt har sin betydning, og alt må samspille. ”Alt” kan ikke slippes, for da er der intet fundament synligt, og meget kan gå skævt.
Enhver må gå sin vej, og dog skal der samspilles stadig mere intenst med ydre og indre indsigt, ydre og indre forståelse, ydre og indre viden og vished.
Accept af livets mangfoldighed er en forudsætning for udvikling – også spirituelt, og mennesket selv må rumme mangfoldigheden for derigennem at søge mod enheden.
Sjælens tonespil må erkendes som indre medspillende toner som yderligere forstærker mange af livets bølger også i den ydre verden. Sjælens selv er ikke synlig, men mærkbar. Sjælen er din indre indikator i mange af livets spørgsmål. Uden den ville det være vanskeligt for mennesket at vurdere situationer og tilbud.
Er man lukket over for sjælens tonespil er livet simplificeret på den måde, at mangfoldighedens tonespil ikke kan rummes eller beherskes. Mennesket tøver da over for udfordringer, er sig selv nok og vedkender sig måske samtidigt usikkerhed og manglende mod.
Menneske gå din vej mod sjælens iboende lys.
Erkend, at du og sjælen ét, og dog differentieret
Menneske, kend dig selv, dine mål og dine metoder.
Giv plads for sjælens iboende lys for at fremme inspiration og samarbejde, prioritering og udvikling.
Giv plads for sjælens og åndens iboende lys for at muliggøre et samspil til glæde for de andre trin.
Vær den, du er - uden tøven, uden forbehold.”
Krystalsolen
29.1.2008 Inspiration v. Inge Olsen som oplæg til sjælskursus
At være stille, åben og lyttende mod højere lyssfærer og inspirationen, tilskyndelser og hjælp fra de indre lysverdener og fra menneskets eget højere væsen er en forudsætning for at blive en aktiv bevidst medspiller i Den Ny Tid på Jorden.
Menneskene haster af sted og glemmer nødvendigheden af refleksion. Menneskene er aktivitet handlende, men ikke altid i overensstemmelse med det, der lå som en højere hensigt. Derfor opstår megen uro, usikkerhed, tvivl. Følelsen af manglende værd sniger sig ind, og menneskene tumler af sted i både tanker og følelser frem for at være til stede og i kontakt med sig eget JEG.
Derfor er JEG-bevidsthed en forudsætning for udvikling globalt og i den enkelte, for gennem JEG-bevidsthed gives mulighed for kontakt til Planen for udviklingen, og der åbnes mulighed for kontakt med JEGets egen højere bevidsthed og igennem denne åbnes for kendskab til faktorer, som kan medvirke i livets og menneskenes samspil på Jorden.
Kommunikation skal ikke blot foregå mennesker imellem. Den skal også foregå i mennesket selv for at fremme indre erkendelser og indre kvaliteter. Mennesket må aldrig tøve omkring det at nå indre erkendelser. Mennesket må ikke tøve med at anvende egen erfaring og egne kvaliteter. Kun derved kan disse øges og aktiveres i et Lysets samspil.
Mennesker er tøvende – eller buldrende og kan have svært ved at (gen)finde balance mellem tanker og tale, følelser og handlinger. Det er som om det hele kører – eller bare står stille. Især hvis mennesker glemmer at være nærværende i deres egen proces og glemmer at være nærværende i den menneskelige udviklingsproces med de mange muligheder, som konstant er i spil, men hvor det kan være nødvendigt at stoppe op og finde sit sted, sin rolle, sine opgaver i den givne situation frem for at tumle omkring, være usikker eller måske selvhævdende i håb om, at det har en virkning. Det har det, men den er midlertidig.
Målet er, at mennesket er i kongruens med sit selv, sine livsmål, sine kvaliteter og sine opgaver. Målet er, at mennesket slipper sin tøven, erkender sit nærvær, sine opgaver, sine muligheder i et livets samspil mellem den ydre og indre verden og disse hver især med mennesket og dets bevidsthed som centrum.
Slip din tøven, slip din usikkerhed.
Livet er i dig, og livet er i alt og alle.
Enhver har sin egen livspuls, men den er forbundet med ALTETS livspuls. Ingen kan stå selv, skabe selv, udvikle sig alene ved egen hjælp. Altid vil individet være en del af ikke bare én, men flere helheder, som kan kombineres i det uendelige, men hvor JEGet er det absolutte midtpunkt. Det absolutte centrum, hvorfra enhver udgår, og hvortil enhver må referere.
Slipper mennesket følelsen eller erkendelsen af at være midtpunkt ikke blot i eget liv, men i udviklingen generelt, vil der være usikkerhed, stilstand og en følelse af ikke at høre til, ikke at evne at komme videre og/eller følelsen af manglende opbakning fra omgivelserne. Og det handler alene om manglende kontakt med JEGet – alene om ikke at være i kontakt med selvet og egne kvaliteter og toner.
Giv plads for et Lysets samspil i dit liv og i livet på Jorden.
Se dig selv deltagende og aktiv i livets udfoldelse og manifestation.
Vær den du er.
Erkend dit JEG, erkend dine værdier, erkend dit værd, dine opgaver og dine kvaliteter.
Gå da videre som en helhed i kontakt med dit indre væsen og i kontakt med livets væsen i det indre og i det ydre.
Hvil og erkend.
Stå og se.
Gå videre i dit liv
aktiv og medspillende
lyttende og erkendende
livet i livet
JEGet i JEGet.
Vær den du er.
Krystalsolen
5.11.2007 Inspiration v. Inge Olsen som oplæg til sjælskursus
”At lytte og blive stille er en forudsætning for at kunne opfange sjælens toner, sjælens medspil. Jo mere opmærksom mennesket er i sin personlighed mod den indre lytten, mod indre toner, jo større sandsynlighed for sjælens medspil.
Sjælen er afventende i forhold til det ydre liv og bliver først mere aktivt medspillende ind i livet på Jorden, når personligheden giver mulighed herfor. Mennesket er oftest rastløst og søgende i den ydre verden, men for at opfange sjælens toner må denne rastløshed slippes, og mennesket må give tid til lytten og dermed de subtile toners medspil.
Mange har modstand mod de finere vibrerende Lysets toner, fordi de minder om en tilstand, hvor mennesket i forhold til personlighedens liv ikke havde interaktionsmuligheder i det ydre liv. De minder om tilstande, hvor livet på Jorden kunne observeres uden mulighed for indgriben. Derfor kan mennesker have en vis modstand mod at komme i kontakt med en tilstand, hvor der kan opleves afmagt i det ydre liv, og fordi værdier og værdigrundlag ændres, når samspillet med de indre lysverdener aktiveres. En følgevirkning er, at meget må slippes for at give plads for en mere subtil interaktion, end der oftest kan opleves i den ydre verden.
Det kan tage tid for et menneske at fatte mod til at møde sjælens verden, fordi der derved ske en perspektivering af værdier og normsæt, af livsholdninger og livsforståelser, livserfaringer og regelsæt, tid og rum, indre og ydre værdier. En grænse må overskrides, og er den først overskredet, begynder mennesket for alvor at opleve livets fylde og de evigt vibrerende kærlighedstoner i sjælens verden. Da aner mennesket, at det er muligt at blive styrket og inspireret indefra. Siden kommer erkendelse efter erkendelse af naturligheden i, at kontakten med sjælens verden styrkes gennem daglig meditation og åbenhed for medspil og indspil fra denne.
Mennesket begynder da at opleve sig mere hel, mere integreret og mister følelsen af ensomhed. Da erkendes mere og mere ikke blot samhørigheden med egen sjæl, men samhørighed med skaberen og med alt liv. Da aner mennesket sin kosmiske oprindelse og må da erkende livets større perspektiver og eget ansvar for kvalificeret medspil.
Sjælen er evigt pulserende i sin verden responderende til højere eksistenser og bevidstheder, udsendende toner ind i den menneskelige verden og virkelighed. Sjælen er afventende og tålmodig for i de mulige øjeblikke at kunne intensivere sit nærvær og sit medspil. Sjælen er lys, er kærlighed, er bevidsthed. Den er enhed og kompleksitet, men fri af forvrængninger både på eget plan og på personlighedens plan. Den ser, lytter og observerer. Den er ikke uden interesse i personligheden, om end dens egen opmærksomhed snarere er rettet mod andre bevidsthedsplaner end det fysiske.
Sjælen oplever sig begrænset i den fysiske verden, men ved, at det er en del af udviklingen at opleve begrænsningen for derved at kunne udvide sin kapacitet og evne til medspil. Sjælen erkender, at uden inkarnationer på Jorden er det ikke muligt at være en del af menneskehedens udvikling, som er en forudsætning for sjælens egen udvikling.
Sjælen ved, at dens eksistens har begrænsninger set i forhold til højere eksistensplaner, for at også sjælen kan udvikles og øge sin viden og dermed selvstændigt tage stilling til videre udvikling og opgaver, som kan udvikle den kosmiske intelligensmasse og derved åbne for nye perspektiver.
Sjælen er din nærmeste ven og hjælper. Den ønsker at inspirere dig i dit virke og i dine opgaver. Den inviterer
til samspil for gensidig udvikling og inspiration. Den er dine indre impulser, som kan kvalificere dit virke og din forståelse af samspil mellem indre og ydre aktivitet. Den er livets puls i dig samspillende med Solvæsenets toner og klange. Den er dit iboende liv. Den er toneklangen i dit væsen, som inviterer til samspil med livet og højere eksistensformer. Den er i sig selv en kvalifikation som må erkendes til fremme af udviklingen.
Vær lyttende og åben.
Giv plads for sjælens indspil og medspil.
Men lev også dit liv som menneske inkarneret på Jorden for at udvikle sjælens indsigter og kvalifikationer.
Vær til stede, medlevende og medspillende i dit liv, dine opgaver og dine relationer.
Lad sjælens liv og bevidsthed være en kilde for inspiration og indsigt.
Lad din bevidsthed løftes og beriges i samspillet med sjælen og med livet på Jorden.”
Krystalsolen
17.10.2007 Inspiration v. Inge Olsen som oplæg til sjælskursus
”At leve i samklang med sjælens toner er det, som må ønskes af den søgende, for at stadig flere mennesker kan erkende, at de ikke er alene, men altid eksisterende i kraft af sjælens pulseren og nærvær. Dog er der sjældent en bevidst forbindelse mellem sjæl og personlighed og personlighed og sjæl. Den skal udvikles og optrænes, fordi sproget ikke er det samme. Sjælen lever i en verden uden for tid og rum, og mennesket kan ikke forestille sig en verden uden tid og rum - og kan derfor kun vanskeligt erkende sjælens eksistens, medvirken og medleven i et menneskes tankeunivers.
Langt de fleste mennesker afskær sig fra sjælens medvirken og hjælp og forstår ikke, at de derved et tæt på at afskære sig fra selve livets pulseren som lys og kærlighed, aktiv intelligens og mulig udfoldelse af den guddommelige plan og hensigt ikke blot for den enkelte, men i livet som helhed.
Nærhed, aktiv lytten, åbning mod sjælens eksistens er en forudsætning for den videre udvikling på Jorden. Mennesket kan ikke alene klare de udfordringer, der ligger forude. Mennesket kan ikke leve alene som menneske, men må indstille sig på et samspil med sjælen. Et menneske uden sjæl er som et sneglehus uden snegl. Ingen liv, ingen aktivitet, men en synlighed i den fysiske verden.
Du må som menneske beslutte dig for dels at samarbejde med sjælen, dens verden og eksistens dels beslutte dig for at lade sjælen blive medspillende som en indre livets fylde i alle tanker og følelser, i alle situationer, i alle møder med den ydre virkelighed og de livsformer, der dér lever og udtrykker sig.
At forstå sjælen er som at forstå selve livets udfoldelse og mulighed for udtryk. Det er at respektere det højeste tilgængelige aspekt i dig, om end ånden er til stede i jeres begge.
Sjælen er evigt pulserende. Den er eksisterende på sit plan, og den er eksisterende i dig. Den er selve livet udtrykkende åndens intelligens og nærvær. Den løfter og beriger. Den inspirerer, og den tilskynder til nye tiltag og manifestationer.
Sjælen er et guddommeligt udtryk for liv og eksistens både på et ikke fysisk plan og på et fysisk plan. Den er flerdimensional i sit udtryk, evig og dog forgængelig.
Uden sjælen ville du være ikke eksisterende i den fysiske verden. Uden sjælen ville der ikke være mulighed for udvikling og samspil med andre. Uden sjælen ville livet være goldt i sit udtryk.
Lyt til sjælens toner
Lyt mod dit indre
Lyt mod dybden og de indre toneklange
for dér er sjælen til stede
evigt pulserende, evigt manifesterende,
evigt udfoldende stadig højere potenser af livet, lyset og kærligheden.
Lyt mod sjælstonen
Lyt og slip dit hastværk.
Tiden kan ikke fremskyndes, men det kan opleves som sådan, når du er i overensstemmelse med de dybe toneklange i dit væsen, og i naturen. For da slippes modstanden mod det som er, det som er på vej, og det som har været. Alt glider hurtigere, nemmere og mere direkte og mennesket kan forskrækkes derved.
Slip din usikkerhed om, hvem du er.
Lev i sjælens pulseren og vid, at I er ét.
Lev sjælsgennemstrømmet og oplev en ændring i dine opfattelser af, hvad der er vigtigt eller mindre vigtigt.
Sjælen følger dig, og du må følge sjælen i et evigt samspil, hvor I gensidigt beriger hinanden og samtidigt finder nye udtryk for det som er, det som var, og det som er på vej.
En evig udveksling mellem individer og planer for at fremme det ypperste og
slippe det, som ikke gavner.
Erkend dit medspil, erkend dine opgaver og virk som et Lysets sendebud,
hvor du end er til stede.”
Krystalsolen
10. september 2007 Inspiration v. Inge Olsen som oplæg til sjælskursus
”Sjælsdialog er et af målene med den menneskelige udviklingsvej. I personligheden ligger et ønske indprentet om kommunikation med sjælen som et af målene på vejen. Dette kan ske i glimt, men målsætningen er, at det kan ske bevidst for derved at lade sjælens iboende kærlige bevidste nærvær blive en naturlig inspiration og hjælp for menneskene i deres liv på Jorden.
Sjælen kan ofte opleves afsondret fra den fysiske verden, om end den er iboende. Den er det overskyggende og højere bevidsthedsaspekt, som er under bestandig udvikling, og som kan være vanskeligt og næsten umuligt at kontakte for et nulevende mennesker. Forudsætningen for, at det kan lykkes, er først og fremmest menneskets og dermed personlighedens ønske herom. For sjælen er ønsket allerede til stede som en del af manifestationen.
Mennesket må derfor søge at slippe en del af sin modstand mod lyset, mod sjælen, mod det, som ligger over den menneskelige fatteevne og forstand. Mennesket må erkende, at det består af både ånd, sjæl og stof, for derved gives mulighed for samklang, samspil og gensidig inspiration og udveksling af visdomsfrø, som kan ligge både på sjælens plan og i den menneskelige verden. Erkendelse heraf er en naturlig forudsætning for, at en manifestation og udveksling kan finde sted.
Derfor må menneskene af hjertet ønske stadig mere bevidst at gå Sjælens vej, for på denne ligger alle muligheder for videre udvikling. På denne ligger alle muligheder for nye erkendelser og adgang til den viden, som allerede er et manifest, og som dermed ligger som en del af vejen. Måske endnu ikke udforsket, men den er tilgængelig med mulighed for yderligere åbninger og erkendelser.
Mennesket lader sig generelt nøje med det, der kan opleve i personlighedens verden og vover ikke at åbne for de højere vibrerende aspekter af angst for at miste en kontrol, som alligevel ikke er givet eller tilgængelig. Kontrol er et menneskeskabt begreb. Det handler snarere om erkendelse, erfaring, viden og indsigt for derved at samarbejde med det, som er givet, og som menneskene ikke selv kan skabe, men udvikle.
Visdom er et resultat af menneskelig erfaring og indsigt, som anvendes i praktisk åndelige livsaspekter, handlinger og forestillinger om det, som er, men måske endnu ikke åbenbaret.
Visdom er tilgængelig for menneskene, ikke som begreb, men som implementeret viden og indsigt. Menneskene må stræbe efter visdom som en forudsætning for livets udvikling og en redigering af menneskeskabte forestillinger, hvori guddommelig visdom ikke er indeholdt.
Menneskene har mange erfaringer, men generelt er det vanskeligt for dem at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt og mellem erfaringer og visdom indeholdende guddommelige lysklange fyldt med vished, kærlighed og intelligens.
Vær stille og lyt.
Vær vågen og bevidst
erkendende og nyskabende.
Gud lever i dig som i alt skabt, og menneskene har til opgave at forstå Gud og dermed deres eget sjælsnærvær som et udtryk for guddommeligt liv og eksistens, aktiv intelligens og guddommelig vilje, som sammen udvikler kærlighedens og livets mange udtryk, manifestationer og aspekter.
Vær stille og lyt
Vær åben og bevidst
Slip dine forbehold
Gå sjælens vej
Sjælen er åben, lyttende og interesseret, så snart du selv viser interesse for dens eksistens og vover at slippe dine forbehold. Den fremmer sjælskvaliteter i dit væsen og personlighed, både dem du selv har erfaret og de kvaliteter, som kan højne og udvikle dine selverfarne. I sjælens verden skelnes ikke mellem dit og mit. Der handler det mere om tonespil og klange.
Sjælen vil aldrig være afvisende over for dig og dine ønsker, men det er op til dig i personligheden at skelne mellem, hvad der er sjælsrelevant, og hvad der ligger som opgaver for personligheden. Dette er den sande vej mod guddommelig indsigt, for skelneevne er en forudsætning. Herefter er det muligt at gå videre mod indre og ydre erkendelser, hvor erfaringer i personlighedens verden kan samspille med sjælens erfaringer, udtrykt som kvaliteter.
Sjælen er iboende og overskyggende, evigt pulserende livets rytme i dig. Sjælen er nærværende, observerende, når personligheden ønsker at gå sjælens vej frem for at opfylde personlighedens ambitioner om gevinst og retfærdighed. Sjælen er din iboende livspuls - altid til stede, altid nærværende, men ikke altid tilgængelig for menneskene på grund af deres forbehold.
Kontakt med sjælen bliver, når tid er, og menneskene er rede til at lade sjælens toner blive aktivt medspillende med de forandringer, det kan medføre i personlighedens verden.
Gud er lys
Sjælen er lys
Du er lys
og et udtryk for
lysets og livets pulseren
i materien
i stoffet.”
Krystalsolen
28.5. 2007 Inspiration v. Inge Olsen som oplæg til sjælskursus
”Mennesket søger og søger, oftest ude i den ydre verden, og er ikke opmærksom på den indre kalden. Den kalden, som lyder mod flere og flere mennesker fra sjælens plan som led i den transformationsproces, som er påbegyndt.
Mennesker generelt er usikre på deres guddommelige oprindelse. De vælger at holde sig til ydre fakta, som giver en vis sikkerhed og mening med livet og dets mange episoder. Mennesker er usikre og famlende, når det gælder indre værdier, fordi der ikke her findes en vedtaget målestok, som oplevelser kan relateres til.
Mennesket ønsker sikkerhed, og de færreste har forstået, at den virkelige sikkerhed er visheden om at være af guddommelig oprindelse. En bevidsthed på rejse gennem æoner af tid og hele tiden relaterende til sjælen og dennes højere aspekter.
Mennesker er generelt uvidende om muligheder for samspil med sjælen og med de indre lysverdener. Mennesker generelt er fascineret af den ydre verden og manifestationen i det skabte, og forbavsende få er interesseret i årsagen til liv, årsagen til at det enkelte individ reagerer og handler gennem individualitet og med en vis påvirkning fra sin sociale arv og andre samspilsfaktorer.
Men kærnen i mennesket er sjælens liv, sjælens eksistens, sjælens ønsker om manifestation og udvikling.
Når først mennesket begynder at erkende dette, kan forvandlingen påbegyndes. Den forvandling, som fører mennesket ad sjælens vej med det definerede mål: At blive en sjælsgennemstrømmet personlighed, som færdes i livet på Jorden, men som i sig har sjælens indsigt og kvaliteter som tilgængelig eksistens- og erfaringssubstans.
Da bliver mennesket bevidst om sin indre identitet og slipper afhængigheden af det fysisk manifesterede. Da bliver livet det eksistentielle og formen et redskab for livets udtryk. Da ændres formen, og den guddommelige sjælsgennemstrømmede intelligens magter stadig mere bevidst at blive et udtryk for sjælens hensigt. Det bevidste samspil kan finde sted uden at afvente den fysiske død og de forhindringer, der dér kan opleves.
At gå mod Lyset ligger som en bestemmelse for menneskelivet på Jorden.
At erkende Lysets virke er for mange en åbning mod andre eksistenser og virkeligheder, fordi selve Lysets substans er så differentieret. Mennesket må da også erkende sin eksistens som lys i differentierede potenser af lys og liv. Mennesket må da for alvor erkende, at virkeligheden er langt mere differentieret og omfattende end til nu antaget. Mennesket må slippe tendenser til bedrevidenhed og erkende, at til trods for mange erfaringer og megen viden er disse alligevel som støvfnug i kosmiske dimensioner.
Vi tilskynder dig derfor som menneske til at erkende både din lidenhed og din storhed. Vi tilskynder dig til indre og ydre erkendelse om sjælens eksistens og virkelighed som en forudsætning for livet og al udvikling på Jorden. Vi sender utallige impulser ind i den menneskelige hjerne, for at den kan slippe sin bundethed af stoffet og erkende muligheden af at være et sjælens instrument anvendelig for både menneskets bevidsthed og sjælen.
Selverkendelse og mulighed for stadig udvikling må indgå i den søgendes liv og studier. Indre og ydre transformation må indgå som en forudsætning for livets udvikling i formen.
Vær stille og lyt.
Erkend sjælens eksistens som en del af din indre eksistens
Erkend muligheden for et samspil mellem sjæl og personlighed.
Erkend muligheden for vækst i dit indre væsen som næste skridt i din søgen.
Lad personligheden passe sit og glem på intet tidspunkt opmærksomheden på de værdier, som du har til opgave at varetage i din fysiske personlighed. Erkend livets omskiftelig som et udtryk for sindets bevægelighed og mulige åbninger mod nye indsigter. Erkend, at du er den du er, og at du er dit eget udgangspunkt i enhver handling og tanke. Mennesker omkring dig har også deres selv som det væsentligste udgangspunkt i livet, og sammen kan I påvirke udviklingen i hvert eneste øjeblik af livet og medansvar for skabelsens udtryk i den fysiske verden.
Vær velsignet og gå med fred.”
Krystalsolen
27. april 2007 Inspiration v. Inge Olsen som oplæg til sjælskursus
”At åbne sig mod sjælens verden er at åbne sig mod en dimension, som er tilgængelig, men alligevel ukendt for de fleste. Mennesket er uvidende om, at det er eksisterende i mange virkeligheder på en og samme tid. Årsagen er, at mennesket havde behov for at lære den menneskelige fysiske verden at kende, herunder de fysiske love for siden at åbne sig mod erkendelser om andre dimensioner.
Tiden er nu inde til en stadig større indsigt i de guddommelige verdener, som ikke er fysiske i deres oprindelse, og som er forudsætningen for alt liv og manifestation. Mennesket er på vej ind i en ny fase af udviklingens historie, hvor sjælens verden vil begynde at blive mere direkte medspillende. Menneskene vil åbne sig mod den med erkendelser om den ydre virkelighed, men også i en søgen mod begyndende åbninger og indsigter i ikke fysiske virkeligheder. Her er sjælen nøglen til forståelse. Her er sjælen vejviseren og regulatoren for, at der stadig kan være balance i udviklingen.
Sjælen er nøglen til forståelse af andre dimensioner og deres samspil med den fysiske virkelighed. Sjælen er nøglen til forståelse af den menneskelige udviklingsvej. Sjælen er menneskets nærmeste ven og medspiller. Sjælen er din nærmeste ven og mulige medspiller, men den er også din udfordrer, idet den har til opgave på dine og egne vegne at fremme nye indsigter og forståelser, at fremme sammenhæng mellem den ydre og indre virkelighed, at fremme samspillet mellem ånd og stof.
Sjælen længes mod at kunne være i kontakt med den så ofte afvisende personlighed. Sjælen ønsker om at være en medspiller, så snart personligheden begynder at svække sin modstand mod andre virkeligheder end den fysiske.
Sjælen er din inspirator og din nærmeste vejleder. Den er din vej, når du søger at forstå, hvem du er og din rolle i udviklingens mange facetter. Sjælen har i sig et mægtigt potentiale for udfoldelse og udvikling også i forhold til den fysiske verden og virkelighed, men forudsætningen herfor er menneskets interesse i samspil og medspil. Ellers overlades både sjælen og den menneskelige personlighed til sin egen virkelighed med de begrænsninger, som der er til stede.
Livsudfoldelse og manifestations af livsformer ligger i udviklingen, men også i den spirituelle søgen. I ethvert menneske ligger ønsket om selvrealisation, men indkapslet i en forvrængning af virkeligheden, som dybere i sig rummer sjælens liv og udfoldelse gennem personligheden. Ofte begiver mennesket sig ud på lange rejser og opdager ikke, at det, der rejses mod, allerede er til stede. Mennesket søger ud for at finde hjem og for at erkende, at vejen mod indsigt går gennem samspil med sjælen og erkendelser om sjælens virkelighed samt nødvendigheden af, at personligheden ser og accepterer dette.
Gå da din sjælens vej og oplev de glæder, indsigter og udfordringer, som ligger der. Erkend også at livet er et spil med mange endnu ukendte faktorer. Erkend, at en af dine opgaver er at kende og forstå, udforske og udleve nogle af de mange potentialer, som bliver dig vist.
Sjælen er i dig og du er i sjælens lys og bevidsthed. Begge kan I opleves ukendte og fremmede for hinanden, og dog er I ét. Begge på rejse i evighedens lys, begge erkendende stadig nye aspekter af livet, dets udfoldelse og manifestation. Begge en del af et samspil med mange ukendte toner og facetter. Begge er I en del af grundkernen i Guds bevidsthed, og begge er I en del af den menneskelige udviklingsvej relateret til planeten Jorden. Begge er i afhængige af tid og rum og dog eksisterende uden for dette i jeres fælles højere virkelighed og eksistens.
Vær til stede som den, du er, erkendende sjælens virkelighed og eksistens.
Vær stille i dit sind og i dit hjerte
Vær stille i din indre kerne
Vær stille i og for Gud.
Gå da din sjælens vej med ønsket om fordybelse og indsigt, med ønsket om samspil og udveksling med ønsket om enhed og differentiering og med ønsket om at følge den guddommelige plan gennem dens mange justeringsfaser.
Vær hilset du barn af Gud, der som en Lysets engel med sjælens bevidsthed bevæger sig gennem sfærerne i din evige søgen mod realisation og forståelse af den guddommelige bevidsthedssfære.”
Krystalsolen
10. april 2007 Inspiration som oplæg til sjælskursus v. Inge Olsen
”At leve i sjælens lys er den største gave til et menneske, for derved åbnes for de indre kilder og kvaliteter. Derved åbnes for et indre nærvær, som inspirer til, at livet i den ydre verden leves i henhold til højere formål.
I sjælens lys mindskes personlighedens behov for at træde frem og alene opleve respons igennem personlighedens væsen. De dybere klange anslås, og dybden i et menneskes væsen kommer til syne.
Kvalitative toner og klange frigives for medspil og indspil.
De fleste mennesker har glemt sjælens toneklang. De har glemt, at det var sjælens impulser, som førte frem mod det liv, som nu leves, og at følelsen af isolation oftest handler om isolation fra sjælens nærvær. Derved kan livet og dets oplevelser opfattes som klang- og farveløse. Derved kan en følelse af tomhed snige sig ind og til tider bemægtige sig et menneskes sind og tanker, så at hele tilværelsen opleves tom og meningsløs.
Det er trist, når det sker, fordi mennesket har så mange muligheder for at indgå i sjælens toneklangspil i hvert eneste øjeblik af livet og derved lade sjælens toneklange belive, styrke og udbygge de kvalitative oplevelser, reaktioner og responser, som kan opleves i livets medgang og tilsyneladende modgang. Hvor mange mennesker er klar over, at tilsyneladende modgang er tilbud til mennesket om at se igennem modgangen, se ind i modgangen og der opleve sjælens nærvær og lys.
Mange væsener er samlet om Jorden i denne tid, som kan opfattes som en krisesituation, hvor det enkelte menneske har tilbuddet om at vælge mellem had og kærlighed, fanatisme og storhed, egensind og medmenneskelighed. Mennesket står ved en dør, som kan åbnes ind mod en fremtid fuld af håb, lys og kærlighed, men så længe døren forbliver lukket, kan det indefra kommende lys ikke strømme ud og forskønne livet og rense der, hvor det synes påkrævet.
Individualitet og fællesskab er væsentlige faktorer, men de må samspille. Det ene udelukker ikke det andet. Begge er en del af udviklingens mange hjul og mønstre. Ønsker mennesket alene at leve et liv på egne præmisser, vil forskellige faktorer kunne aktiveres som en hjælp til mennesket til at skifte fokus til de elementer af livet, som i sig har lys og kærlighedsklange, og som er eksponenter for Den Ny Tid på Jorden. En tid, hvor mennesker vil evne at leve i samklang ikke blot med hinanden, men som en forudsætning herfor, i samklang med deres eget højere væsen og de virkeligheder, som mennesket er en del af, samtidig med det inkarnerede element af menneskets bevidsthed lever sit liv på Jorden med de erfaringer, som dér bliver givet.
Tusindtallige skarer af lysvæsener synger englesang hele året for at løfte mennesket og aktivere lyskræfternes spil i de jordiske sfærer. Mennesket er ikke alene og vil aldrig være det. Altid indgår det i sammenhænge med utallige andre væsener med hver deres opgaver, erfaringer og kvaliteter. Men toneklange skal styrkes, intensiteten øges for ikke at miste sin kraft i denne tid, hvor så mange andre menneskeskabte faktorer er medspillende, og hvor det for mennesket kan være vanskeligt at skelne.
Hver eneste nat strømmer velsignende lys ned over og ind i menneskeriget på Jorden. Velsignende lysklange som alle i sig har elementer, som kan ved både nedbrydende og medskabende, som kan øge væksten, øge potentialet for de kvalitative elementer i menneskelivet på Jorden.
Dette velsignede lys strømmer ind i menneskeriget, strømmer ind i dyreriget, strømmer ind i planteriget og videre ind i mineralriget for at forenes med Jordens livsessens og derved skabe næring for indre og ydre vækst i samklang med de guddommelige indspillende toner fra Hierarkiets hjerte.
Vær lyttende og åben for din sjæls toneklange.
Oplev livets fylde
og bliv selv en medspiller
uden frygt for fremtiden
uden fortidens tyngde
- med glæden i hjertet
og livet pulserende med fryd og nærvær
i samklang og harmoni.
Slip disharmonien og modstanden
mod livets glæde og fylde, kærlighed og harmoni.
Lev som en Lysets budbringer med Guds kærlighed pulserende og medspillende i hele dit væsen,
i ord og gerninger fri af følelsesmæssige bånd, men som en del af livets tonespil.”
Krystalsolen
23.2. 2007 Inspiration som oplæg til sjælskursus v. Inge Olsen
”At invitere sjælen til samspil er et af de afgørende skridt i et menneskes udvikling. Det er det punkt, som mange stræber efter at nå uden at vide det. Mange kampe udkæmpes i det fysiske liv, fordi mennesket så ofte kæmper mod sig selv og sin egen bestemmelse. Dette giver erfaring, men også mismod, usikkerhed og måske opgivenhed. Alligevel søger mennesket videre, fordi der er en indre pulseren, som tilskynder mennesket til at forstå stadig flere aspekter af livet og udviklingen.
At åbne sig mod sjælens impulser er som at åbne mod en både velkendt og ukendt verden. Det er at åbne for de højere vibrerende impulser. Det er at stilne sindet og give plads for det, som er eksponeret på et højere bevidsthedsplan og give dette mulighed for manifestation ind i livet på Jorden som glæde, inspiration, lys og kærlighed.
Ethvert menneske er sjælefødt. Ethvert menneske har i sig den iboende sjælspulseren, for uden den eksisterede mennesket ikke hverken som individ eller personlighed. Sjælen er det iboende pulserende liv. Sjælen er bevidstheden i stoffet. Sjælen er den, der tilskynder, opmuntrer, støtter og hjælper mennesket til at finde sin vej uanset den ydre verdens omstændigheder og begivenheder, som både kan tilskynde og aflede mennesket fra at følge sin indre livsvej.
Mennesket er som et barn i livet på Jorden. Stadig på mange områder usikker og famlende og samtidig med mange iboende erfaringer med mulighed for koordinering med højere bevidsthedsplaner. Sjælen er det iboende liv. Den er den indre vejleder, for det er gennem sjælens impulser, at mennesket tilskyndes til at træffe sine valg og dermed erfare mere om livets sammenhæng og kosmiske impulser.
Menneskeheden er på vej til dybere erkendelser om egen oprindelse og de hensigter, der ligger for individets udvikling via inkarnationer på Jorden. Dog er uvidenheden stadig til stede, og derfor er mennesket også på mange områder uvidende, selv om mange erfaringer er gjort. Dette er en del af udviklingen. Bestandig at opleve, lære, erfare og erkende livets mangfoldige pulseren.
Sjælens impulser er på vej til at blive mere tilgængelige. De ligger ikke længere gemt som en skat i hjertekammerat. Nøglen er givet, og mennesket skal begynde at anvende den med de risici, der er for nye erkendelser, som kan medføre nyopfattelser om livet, udviklingen og de sjælelige impulser.
Sjælen er mennesket nærmeste ven og hjælper. Det er alene gennem sjælens impulser, lys, kraft, styrke og kærlige nærvær, at mennesket kan åbne mod højere bevidsthedstilstande og slippe de vildfarelser, som har at gøre med personlighedernes begrænsede verden og indsigt.
Kosmiske impulser er ved at blive frigivet. Kosmiske impulser bliver medspillende også ind i livet på Jorden, selv om de i lang tid ikke kan erkendes, og sammenhænge ikke forstås. Det skal dog ikke afholde det enkelte menneske fra at søge mod sin kosmiske oprindelse, søge mod monaden gennem sjælens impulser.
Lyt mod sjælen.
Vær opmærksom og stille i dit sind.Vær stille i tanker og følelser.
Vær stille, helt stille på det fysiske plan,
for at sjælens toner kan frigives i stadig højere vibrerende potenser af lys.
Giv sjælen mulighed for medspil.
Vær stille og lyt.
Sjælen er nærværende som livets puls i dig
Sjælen er dit iboende lys
Sjælen er din iboende kraft.
Sjælen er selve dit indre væsen
Medspillende og indspillende
Tålmodig og afventende
Til et samspil bliver muligt.
Sjælen er i dig,
og du lever som udtryk for sjælens liv, sjælens visdom, sjælens klang.
Sjælen er i dig som det iboende lys,
en genspejling af den trefoldige monadiske flamme i manifestation,
som gennem dit væsen virkeliggøres og mangfoldiggøres ind i livet på Jorden
som en del af den kosmiske puls.
Du og faderen er ét,
og gennem Helligånden manifesteres du
som et lysvæsen med personligheden som dit redskab.
Vær stille og lyt.
Sjælen er i dig.
Sjælen er dit indre og ydre pulserende lys.
Bliv ét med sjælens klang
Bliv ét med monadens klang
Bliv ét med viljen
Bliv ét med intelligensen
Lad kærligheden fødes gennem dit væsen
Som indre toneklange
Rede til at udtrykkes i formen.
Lyt og være stille.
Vær stille og lyt.”
Krystalsolen
8.2. 2007 Inspiration som oplæg til sjælskursus v. Inge Olsen
”En åbning mod sjælens verden er en åben mod de indre lysverdener, som er en del af de større udviklings-perspektiver. Det er en åbning for den enkelte mod indre værdier og kvaliteter, som måske frem til nu har været knap nok medspillende.
At leve i personlighedernes verden vil altid være en begrænsning, men er dog alligevel et udtryk for sjælens evne til manifestation i den fysiske verden. En manifestation, som fremmer udviklingen både på sjælens plan og i personlighedernes verden.
Mennesket har ofte troet, at det selv måtte klare, hvad der dukkede op af udfordringer i livet, men det er kun tilfældet i en vis grad, for sjælen er til stede og sender sine toner for at fremme forståelsen, fremme den mest hensigtsmæssige handling. Dog er mennesket ofte fastlåst i sin egen begrebsverden og fatter ikke, at sjælen er nærværende og altid klar til medspil i det omfang personligheden tillader det.
Hvis blot personligheden kunne ane mere om sine egen struktur og muligheder for udfoldelse i et positivt samspil med omverden, ville verden i dag ikke være så kaotisk, og så mange mennesker ikke fjendtligt stemt over for hinanden.
Hvis blot menneskene kunne ane betydningen af deres tanker, deres ord og deres handlinger, ville de være mere opmærksomme, for virkningen er ikke blot her og nu. Den rækker ind i fremtiden på både kortere og længere sigt.
Opmærksomhed mod sjælens nærvær er derfor en af opgaverne for nutidens søgende mennesker, fordi denne opmærksomhed vil betyde megen hjælp, støtte og forståelse af det, som sker eller ikke sker. Mennesker er ofte vildfarne i forhold til Planen for den enkelte og for menneskeheden, fordi mennesket lader sig vildlede ved snarere at lytte mod den ydre verdens toner frem for de toner, der er til stede i de indre verdener.
Ethvert menneske har i sig ikke blot sjælens tone, men et indre tonespil, som har at gøre med oprindelsen, og som kan hjælpe mennesket med at komme i overensstemmelse med sit eget indre væsen og de virkeligheds-planer, som det er tilknyttet i de kosmiske og jordiske lyssfærer. Enhver bliver derfor tilskyndet til at lytte mod de sfæriske tonespil for at opleve muligheder for samspil og samspil og dermed leve i stadig større overensstemmelse med de guddommelige love og de tonespil, som er erfaret, som er udviklet, og som allerede kendes bevidst eller ubevidst.
Engle og mestre, lysklange og lysbevidstheder er til stede overalt, og når mennesket kommer nærmere sit eget tonespil, sin egen toneklang øges mulighederne for vækst i overensstemmelse med Planen. Enhver er derved nærmere sin indre toneklang og de opgaver, som venter på at blive aktiveret som et led i livsudfoldelsen på Jorden.
Vær stille og lyt.
Derved gives du mulighed for at åbne mod de indre toneklange fri af personlighedens støj og uro. De toneklange som spilles direkte fra sjælens verden og ind i menneskets verden.
Lad din sjæls toner spille i personlighedens legemer og bevidsthed.
Lad din sjæls toner spille for at fremme din og sjælens vækst.
Lad indre toner blive aktiveret og medspillende.
Vær stille og lyt.”
Krystalsolen
25.1. 2007 Inspiration som oplæg til sjælskursus v. Inge Olsen
”Fra de indre verdener er der i denne tid en særlig opmærksomhed mod Jorden og de mennesker som søger, for gennem dem kan vi arbejde og tilskynde menneskets indre kvaliteter til at blive medspillende.
At følge et kursusforløb om sjælen er en af mange veje, men en vej som for mange er en enkel og direkte vej, fordi der her ikke behøves at tage stilling til religion eller spirituelle skikkelser i hverken nutid, fortid eller fremtid. Det handler om det enkelte menneskes møde med de guddommelige og sjælelige kvaliteter, som er en del af livet på Jorden. Det handler om at vække visdomsfrø, at vække genkendelser og gå gennem lukkede døre for at finde vejen med oprindelsen, mod skaberen, mod sjælen.
En cyklus er ved at være afrundet, men cykler er levende substans, og nyt vil altid kunne erfares og genkendes. Ingen går forgæves. Altid er der nyt at opleve og erkende. Som et menneske, der har besluttet sig for at følge sjælens vej, og som ved, at det er vejen, vil stadig nye erkendelser blive en del af menneskelivet. Erkendelser som korresponderer med bevidsthedsplaner, som måske ellers ikke ville være tilgængelige. Det er at kontakte ikke blot visdomsfrø, men også visdomsbiblioteker, hvor adgangen ellers ikke ville være synlig. Det er at blive stadig mere bevidst spillende med sjælens toner som en naturlig del af livet og opfattelsen af livets mening og potentialer.
At gå sjælens vej er at søge mod sin indre kerne. Det er at søge vejen mod det immante, det skjulte, den evige pulseren, som bringer mennesker sammen både i livet på Jorden og i livet andre steder i kosmos. Denne evige pulseren, som hele tiden i sig rummer erfaringer fra fortiden og spirer og tilskyndelser til at søge videre.
Sjælen er dette pulserende liv i dig. Det er den, som holder dig ved livet på Jorden, så længe det er meningsfyldt ved et kig i den store livsbog. Det er sjælen, som giver dig næring også i svære stunder. Det er sjælen, som kommer til dig i din søvn og gøder dine kvaliteter med sjælens milde pulseren og nærvær.
Det er sjælen, som hjælper dig til at orientere dig i livet og ikke miste fodfæste. Det er sjælen, som tilskynder til nye tiltag og til at fortsætte din søgen mod forståelse af livets evige pulseren og det evige nærvær, som du er en del af.
Det er sjælen, som hjælper og støtter dig i din søgen. Det er sjælen, som er med dig som livet i stoffet. Det er sjælens puls, som tilskynder dig til ret handling og eftertænksomhed. Overilet handling stammer fra personlighedens pulseren.
Vær til stede i livet, som den du er. Vær til stede, lyttende og stille, aktivt handlende og i balance. Vi dine sjælevenner er kommet tættere ind i din bevidsthedssfære for at hjælpe dig til at leve livet her og nu og ind i fremtiden med størst mulig overensstemmelse med sjælens impulser og de sjælelige kvaliteter, som er en del af dit væsen.
Lyt og vær stille
Vær stille og lyt
Hvad er sjælens budskab til dig i dette øjeblik?
Lad det komme som et vindpust eller som indre erkendelse og vækkelse af genklang.
Jeg er i dig, og du er i mig.
Hvil i mit hjerte og i min bevidsthed.
Jeg favner og gennemstrømmer dig.
Jeg tilskynder dig til eftertænksomhed, hvile og ro.
Jeg tilskynder dig til ret handling.
Jeg hviler i dig.
Hvil du i mit nærvær.”
Krystalsolen
17.11.2006 Inspiration v. Inge Olsen som oplæg til sjælskursus
”Når sjælen inviterer til møde, må personligheden være opmærksom og lyttende. Når sjælen inviterer til møde, er der grundlag og mulighed for udveksling mellem sjælens og personlighedens plan mere direkte, end det er muligt i det vanlige liv. Når sjælen inviterer til møde, fordres stilhed i personlighedens legemer. Når sjælen kalder til møde, vil der altid være tale om væsentlige aspekter i personlighedens liv, som der ses mulighed for at arbejde med direkte og uden tøven.
Ofte er personlighederne optaget af eget liv og gøremål. Ofte er personligheden direkte afvisende over for sjælens impulser af forskellige årsager. Måske genkendes tonen ikke, måske holdes døren lukket af angst for at opleve sig forstyrret. Måske har personligheden valgt at negligere de forskellige former for hjælp og opmærksomhed, som kan vækkes gennem sjælens impulser ind i personlighedens verden.
Mennesket er ofte afvisende over for livets muligheder. Mener ikke, at de tilkommer ham/ hende. Mener måske ikke, at de er relevante. Når sjælens banker på, er der tale om dybe sjælelige impulser, som er værktøjer for mennesket, værktøjer for personligheden til at forstå og udforske livet i overensstemmelse med egne indre tonekvaliteter.
Når sjælen banker på, vibrerer gyldne sjælstoner fra sjælen og ind i personlighedens legemer, og derfor kan tonen opfattes på forskellige planer og med forskellige vibrationer og udtryk. Derfor er der mulighed for at være både lyttende og modtagende.
Oftest hører sjælens toner som indre vibrationer. De kommer sjældent via ydre udtryk. Dertil er de for dybe, rene og enkle i tonen. De er endnu ikke iklædt et formaspekt og derfor vil mange benægte, at det er muligt at høre sjælens toner og hører derfor hellere andre former for budskaber, som måske/måske ikke er mere i overensstemmelse med personlighedens liv, virke og opfattelser af livet end de guddommelige sandhedsværdier.
Sjælens toner er rene. De kan ikke differentieres, men de kan spille med forskellige klange og udtryk.
Derfor må der lyttes opmærksomt, intenst og med renhed i sind og hjerte. Da gives mulighed for at opleve og høre sjælstoner og klange. Da gives mulighed for et direkte medspil og for udvikling i livet på Jorden i overensstemmelse med den guddommelige plans hensigt.
Toneklange, udspil, medspil, lydhørhed og åbenhed for andre virkeligheder er forudsætninger for at begynde at forstå mere om sjælens udtryk og indspil. Tålmodighed og samtidig åbenhed for et øjeblikkeligt udtryk indeholdende informationer, som det kan tage meget lang tid at opfange, hvis ønsket er, at de skal differentieres gennem menneskets hjernefunktion. Sjælens tonespil hører mest direkte gennem dit indre øre, gennem din indre lydhørhed, gennem din indre lytten.
Vær stille
Giv tid
Vær åben og lyttende mod sjælens tonespil.
Lad dig inspirere, og støtte i dine livsopgaver
Giv plads for helheden og lad din bevidsthed ekspandere.
Vær stille, åben og lyttende.
Vi er med dig. Din sjæl er med dig, og på hver vor måde søger vi at hjælpe, støtte og inspirere for at træne dit opmærksomhedsfelt og for at udvikle potentialer i dit væsen og i livet på orden.
>Slip dine begrænsninger.
Tillad et indre medspil, en indre lytten.
Vær stille.
Din sjæl er i dig og du er i den.
Sjælen og du er Ét.
Alt, hvad der sker i dit liv, vil påvirke sjælens udspil og indspil og videre udvikling. Når du lukker af, lukkes samtidigt af for et samspil med sjælen. Men din sjæl er tålmodig og giver aldrig op. Din sjæl er opmærksom, hvilende og aktivt handlende - ikke altid i forhold til den fysiske verden, men på eget plan og på de planer, som der er repræsenteret.”
Krystalsolen