Inge Olsen

Krystalsolen   UndervisningsCentret i Esrum


Juleinspirationer

Gå tilbage til toppen ved at dobbeltklikke overalt på siden.


25. 12. 2009 Kristus - inspiration v. Inge julenat
05. 12. 2009 Julen 2009
14. 12. 2008 Kristus
10. 12. 2008 Fred
25. 11. 2008 Maria
16. 12. 2007 Kristus
01. 12. 2007 Maria
23. 12. 2006 Julens indstrømninger og Kristus
11. 12. 2006 Julens engle
06. 12. 2005 Engletoner
06. 12. 2005 Maria
22. 12. 2004 Julen
11. 12. 2004 Sananda
14. 12. 2003 Maria
24. 12. 2003 Julens toner




Kristus

25.12.2009 julenat kl. 0.10 Inspiration v. Inge Olsen

Kristus:
Og se Jeg er med jer som det indre lys, den indre glød.
Jeg er med jer som den, der indefra tilskynder udviklingen i Lyset, i i kærligheden.

I mit væsen favnes alt liv. I mit væsen pulserer universets tone, universets klang som det iboende evige hjerteslag, universets grundtone, solsystemets symfoniske klang.

Jeg er i dig, som du er i Mig. I vor væsenskerne er vi forbundet til det ene liv, forbundet med urklangen i Guds væsen, hvorfra vi alle næres.

Syng min sang, som et tonespil af universelle klange, som i sig rummer fremtiden og det kvantespring, som menneskene vil opleve som et frekvensskift, en ændring af mange omstændigheder i det verdslige liv, men med den klang, som nu skal aktiveres til fremme af det, som er på vej.

Vær i mig. Jeg er i dig

Vær hilset du Lysets barn i Nord. Vær hilset.

Mine rumbrødre og -søstre påser, at alt forløber i henhold til den guddommelige plan.

Jeg er med dig. Vær med mig.


Mail til Inge fra Alice:
Har lige læst din inspiration fra i nat. Her er noget af det jeg oplevede under/bagefter:
Gled næsten med det samme ind i en form for meditation, hvor jeg så et utroligt stort gyldent/sølvagtigt/hvidt kors - både udenfor og inde i mig. Jeg oplevede, at en tone blev slået an, men ikke i mit hovede men i mit hjerte. Denne tone er umulig at gengive måske netop fordi den befinder sig i mit hjertet og ikke i mit hoved. Fik en fornemmelse af, at tonen kunne være forskellig efter hvem du/vi er, måske også derfor er den umulig at gengive - ved det ikke.
Hvor længe jeg har siddet i denne tilstand ved jeg ikke - har absolut ingen fornemmelse.
Det er en utrolig smuk/stærk oplevelse - fyldt med en enorm stor lykkefølelse - og det fortsætter mens jeg skriver dette. Er stadig næsten ikke til stede, men synes alligevel jeg vil dele oplevelsen med dig.
Tak, Alice




Julen 2009

05. 12. 2009 Inspiration v. Inge Olsen

I de indre sfærer og i dit hjerte er Jeg til stede som Lyset, kærligheden og livet.
Jeg er til stede i dig, og du er til stede i mig.

Alt i livet og livets udtryk er pulserende i mit væsen.
Alle er vi forbundne og vor opgave er at pulsere livet, Lyset og kærligheden nu og til alle tider
for derved at være i samklang med Guds væsen og med Altet.

Slip tendensen til at være adskilt og fokuser på enhed og samklang.
Da kan vi sammen udvikle verden i henhold til den højeste bestemmelse,
og ufred er da ikke eksisterende.

Jeg er Kristus i dig.
Vær med mig som jeg er med dig.

Maria
: Mit hjerte bløder for Jorden. Mit hjerte bløder for menneskene, og mit hjerte bløder for alt liv. Så megen disharmoni og smerte fylder og frustrerer, fordi mennesket har så svært ved at slippe egoismen og åbne for helheden.
Mit hjerte bløder, for gennem mit nærende blod kan menneskene hjælpes til forbrødring, hjælpes til at slippe smerten.

I denne tid går jeg med mine engle blandt menneskene for at opmuntre og tilskynde til fredelig sameksistens og for at hjælpe menneskene til at opleve freden i hjertet. Den Guds fred som er vederkvægende, og som healer og nærer.

Jeg opmuntrer til nænsomhed i livet.
Jeg tilskynder menneskene til at udvise omsorg og omtanke i livet.
Jeg synger i mit væsen, men oplever modstand og afstand i stedet for modtagelighed og åbenhed.

Bed sammen med mig bønnen:

Oh menneske og menneskehed
Det er tid nu

Hvil i hjertet
Hvil i Gud

Lad de indre lyskræfter eksponere og pulsere i dit hjerte og i dit væsen.

Tiden er
Du er
Vær dit Jeg

Eksponer dit Jeg
og lad mit væsen
være din medspiller
for at kærlighed,
omsorg og nænsomhed
kan indgå i livets udtryk på Jorden.

Syng min sang
Lyt mod sfærernes
indre tonespil

I det er Jeg til stede
eksponerende de dybe
klange af Guds væsen

Vi er ét



Kristus

14. 12. 2008 Inspiration v. Inge Olsen

Kristus er jeg. Jeg er den bankende puls i dit hjerte. Jeg den indre stemme, som tilskynder dig til handling. Jeg er den indre stemme, som tilskynder til bøn og stilhed. JEG ER.

Mit væsen er selve det pulserende liv, den pulserende kærlighed, den pulserende bevidsthed, og det er tid for menneskene at erkende dette. Uden mig var I ikke.

Jeg er dit åndedrag, jeg er dit blod, jeg er dine legemer opbygget af mine medarbejdere.

Se dig som en del af mig, som et udtryk af mit væsen
og erkend derved din egen guddommelighed.


Se mig som den, der bygger bro blandt menneskene og i mennesket selv.

Uden mit væsen er eksistens og udvikling ikke mulig. Uden dit væsen er eksistens og udvikling ikke mulig. Således er vi samarbejdende og begge pulserende i kosmos.

Min opgave er i denne tid at komme tættere på Jorden, at komme tættere på menneskene, således er Jorden og menneskeheden vil løftes i alle frekvenser, og det nye år blive et glædens år fyldt med kærlighed, nærvær og sameksistens, uden hvilke mennesket forgår, uden hvilke livet mister sin mening.

Ingen kan gå vejen alene, selv om det oftest er udtrykt med de ord. Mennesket må samarbejde med sit indre og ydre væsen, må samarbejde med sjæl og ånd, må samarbejde med dyr og mennesker, må samarbejde med Jorden og alle naturens riger for også der, er Jeg til stede som livet, som lyset, som kærligheden.

JEG ER ren bevidsthed, og i den er alt indeholdt. Jeg er selve livet og står bag al skabelse og udfoldelse. Graden i disse kan være forskellig. For mennesket kan det synes vanskeligt at håndtere livet i henhold til en højere hensigt og plan, men dette er opgaven: At leve indtunet med Planen, medvirke til dens udfoldelse og manifestation.

GUD ER

DU ER

JEG ER


Vær Lyset
Vær kærligheden
Vær livets pulseren
og ophør med følelsen af adskilthed.


Erkend din identitet og dine opgaver som en medspiller og aktør i Guds væsen og eksistens.




Fred

10. 12. 2008 Inspiration v. Inge Olsen

I freden er kimen til det nye liv. I freden hviler erfaringer.
I freden er Gud til stede som den immanente puls, livets puls.

Som menneske må du ikke blot søge freden, men selv pulsere fred.

Vend blikket indad og opdag, hvem du selv er, og se de andre som dem de også er.

Magien er, at spejlet kan vendes igen og igen for at reflektere det indefra kommende lys og det udefra kommende lys, og på et tidspunkt sker en gennembrydning fra den ene eller anden side. Der er passage og mulighed for udveksling.

Den tilstundende jul befordrer julefreden. Den vækker børnene, den vækker menneskene, og julelyset er som indre lys i manifestation. Når øjnene stråler hos barnet, er det vækkelsen af det indre lys, som bliver synlig. Da er det den indre glæde i ekspansion, rede til manifestation i den ydre verden.

Vær som barnet i denne juletid, åben og forventningsfuld for at kunne modtage de gaver, som vil blive givet det enkelte menneske og menneskeheden generelt.

Lad julens toner spille i dit sind og i dit hjerte som en indre forberedelse til Kristusbarnets fødsel og som næring til hjertets kim og det indre Kristusbarn, Kristusflammen i hjertet.

Guds fred er din fred. Guds toner er din tone.
Guds gaver er, at DU ER, at VI ER spillende og syngende vort instrument
for at styrke hjertets toner og bane vejen for genfødsel af den kosmiske Kristus i hjerterne.

Guds fred er din fred.

Hvil i hjertet. Hvil i Gud


Julens energi er magisk, forløsende og opløftende, styrkende kærlighedens tonespil. Mennesket må forløses. Tonebruset intensiveres og styrkes. Gennem dette tonespil vækkes hjerterne, vækkes menneskene.

Julen er nær som indre fred, indre glæde, kærlighed til livet og i livet.



Maria

25. 11. 2008 Inspiration v. Inge Olsen

Maria . . . Syng mit navn, og du vil blive healet. Syng mit navn, og du vil skabe åbninger i dit sind, som før var lukkede. Syng mit navn, og du vil kunne lytte mod sfærernes toner.

Jeg er til stede som sangen i alt liv. Jeg er til stede som den indre tone, før befrugtningen finder sted. Jeg er til stede som livet i stoffet. Jeg er Moderen. Jeg er urstoffet. Jeg er healeren og den, der er til stede ved enhver fødsel ind i livet på Jorden, ind i de himmelske sfærer og ind i dit væsen.

Jeg afventer tidspunktet, hvor du evner at høre min tone. Jeg afventer tidspunktet, hvor det er muligt at forny selve skabelsens tone i endnu en manifestation.

Jeg er klarhed, jeg er Lyset, jeg er kærligheden. I mit væsen fødes livet ind i de næste øjeblikke, ind i de næste dimensioner.

Jeg er skabelsen, jeg er skabelsens tone. Den tone som er i dit indre væsen,
og som tilskynder livets manifestation og udtryk.

Jeg renser og harmoniserer. Jeg lader kærligheden synge og spille
for at fremme livets toner og tonespil.

Jeg er Moderen. Jeg er livet. Jeg er den iboende intelligens.
Jeg er urstoffet Jeg er alt i skabning og udfoldelse. Alt sker gennem mit væsen.
Uden mig var du ikke. Jeg samspiller med Faderen. Sammen er vi skabende i udtrykket,
i stoffet, i intelligensen.

I AM * I AM * I AM



Kristus

16.12. 2007 Inspiration v. Inge Olsen

Kristus ser mod Jorden. Han løfter menneskene mod sit åsyn, løfter dem i sin favn, i sit væsen for at nære flammen i hjertet.

Kristus er nærværende og vil komme endnu tættere på menneskene i slutningen af året, for at Kristusbarnet kan fødes i Jordens indre tempel.

Kristus Sananda

Kristus til menneskene

”Jeg hilser dem, som genkender mig som klangen i deres eget hjerte. Jeg hilser dem, som formår at tilsidesætte egne behov og virke for det, som er større. Jeg hilser dem, som i hjertet ved, at JEG ER Kristus.

Jeg opløfter menneskene. Jeg styrker menneskene i at slippe det, som binder ind i fortidens mørke. Jeg hjælper mennesker til at se lyset og med at identificere sig med kærlighedens væsen.

Jeg går blandt menneskene, men menneskerne ser mig ikke. Jeg taler til menneskene, men de hører mig ikke. Jeg synger til menneskene, men de opfatter ikke min hjerteklang.

Menneskene ønsker at fastholde det bestående og ved ikke, at det er forgængeligt. Menneskene ønsker at nære sig selv, men ved ikke, at det ikke er tilstrækkeligt. Menneskene er vildfarne, men mener at vide sig på rette spor. Menneskene er usikre og søger at finde sikkerheden i livet omkring dem. Menneskene er flygtige og har behov dybde.

Menneskene er vildfarne, men juletiden er en hjælp til menneskene til at genfinde vejen mod Guds hjerte, mod mit hjerte, mod deres sjælshjerte. Derved kan udviklingen intensiveres, og menneskene når deres mål med hjerteklang og dybde og styrkelse af indre værdier. Derved ophører menneskene med at være vildfarne og åbner for samarbejde mennesker imellem og mellem mennesket og Gud. Da bliver Gud en medspiller i livet og nye symfonier kan skabes. Intensiteten i livet styrkes, og potentialer, som rækker ind i fremtiden, kan vækkes og styrkes.

Ingen behøver at gå alene. Jeg er med hele vejen, om du giver mig lov. Jeg er bag dig, i dig, foran dig – altid til stede, men ikke altid bemærket. Jeg lever i Faderens hus, som du kan leve i mit. Mit åndedrag er dit åndedrag, min bevidsthed er din bevidsthed, min tøven er din tøven, min opofrelse er din opofrelse.

Evigt er vi forbundne, men vor erfaring og vort udsyn vidt forskelligt. Din orientering er mod livet på Jorden. Min orientering er mod livet i sin fuldkomne manifestation. Evighedens puls er levende i mig, og dog tilskynder jeg til handling og nærvær. Evighedens puls er levende i mig, og dog tilskynder jeg dig til uden tøven at genfinde din bolig – og vid, at jeg er med dig på din rejse gennem tiden og i evigheden.

Vi er forbundne du og jeg – ét væsen og dog differentieret.

Lad dit hjerte åbne sig i denne juletid. Lad mig aktivere og styrke din indre hjerteflamme, for at vi sammen kan styrke udviklingen og følge den plan, som ligger og venter på udfoldelse med din og min aktive bevidste medvirken.

Jeg hilser dig du Lysets barn.

Jeg velsigner dig.

Jeg nærer dig med guddommelig eliksir, for at dit indre kan blomstre og ekspandere.

Mit lys, Min kærlighed, Mit væsen. Jeg er med dig.”




Maria

01.12. 2007 Inspiration v. Inge Olsen

”Jeg er Englenes Moder. Jeg er Moderen til alt liv.

Jeg er det væsen, som giver omsorg, som giver styrke, som giver udholdenhed.
Alt formidlet gennem mit væsen.

Jeg er i himlen og følger de kosmiske toner og spor.
Jeg går blandt menneskene gennem mine engle.
Mit væsen kan ekstrahere, og min opgave er at gøre det muligt, som er ønsket i Guds rige.

Jeg spiller mit instrument og ønsker, at du spiller dit.
Jeg lytter og synger, og jeg ønsker, at du lytter og synger dine livstoner.

Jeg er i dit sind. Jeg er i dit hjerte.

Jeg kan mildne og styrke.

Jeg kan styrke dit indre væsen til udfoldelse i livet på Jorden
og livet i de himmelske sfærer.

Jeg er den, der muliggør, at mennesker kan slippe smerten og genvinde sindets styrke.

Jeg er den, som kan hjælpe mennesker til at forstå, at de må følge vejen.

Jeg er Livets Moder. Jeg giver næring, jeg giver liv.

Vær også du en Livets Moder uanset dit fysiske køn. Derved kan frøene spire
i kærlighed og lys og styrke Livets Flamme i alt liv.

Jeg er med dig for at styrke og nære det indre liv.

Jeg er med dig, for at du giver plads for Livets udfoldelse i dit væsen,
i dit sind, i dit hjerte.

Jeg forbereder julens komme.
Jeg forbereder menneskene på Kristusbarnets fødsel i hjerterne.

Giv mig plads i dit sind og i dit hjerte. Derved næres dine indre flammer til styrkelse af livets udfoldelse i harmoni og samklang..

Vær stille og lyt.
Vær stille og hvil i livets tonespil.

Jeg sender min velsignelse ind i menneskenes sind og hjerter.”

Krystalsolen





Julens indstrømninger

23.12. 2006 Inspiration v. Inge Olsen

"At gå ind i julens indstrømninger er som at gå dybere ind i Guds væsen. Det er at opleve guddommelige kærlighedsvibrationer i eget hjerte og at vide, at ethvert menneskes vej er at nærme sig erkendelser om, hvem Gud er og dermed erkendelser om egen oprindelse og livsmål.

Gud er evigt nærværende og til stede som en indre livets og kærlighedens vibration i den menneskelige sjæl. Gud er kilden til alt liv og manifestation, og mennesket iklæder Gud form i manifestationer på Jorden og glemmer oftest, at Gud er til stede overalt, i alt som den indre vibrerende kærlige nærværelse og som et evigt incitament til at udfolde de guddommelige kernevibrationer som et manifest af Guds lys og kærlighed."

Kristus:

Kristus
Peter Fich

"Og se jer bringer Lyset Jeg bringer kærlighedens frø til aktivitet, blomstring og udfoldelse. Jeg og mine medarbejdere, engle og lysvæsener går blandt menneskene i denne tid for at vække hjerterne og tilskynde menneskene til at lade den guddommelige kærlighedsvibration i hjerterne vokse i intensitet og styrke.

Jorden er i en forvandlingsfase, hvor meget må slippes, for at Guds kærlighed kan være evigt medspillende.
Jeg går blandt menneskene for at vække hjerterne. Jeg går blandt menneskene for at eliminere mørket.
Jeg går blandt menneskene for at forberede fødslen i hjerterne.

Jeg er den, som kender og fastholder Planen sammen med mine medarbejdere.
Jeg intonerer julens toner om fred, kærlighed og velsignelse.

Julenat favnes og gennemtrænges Jorden af mit lys, min kærlighed som en nedadstigende og opadstigende kraft. Jeg forener mig med Faderen. Jeg forener mig med Moderen og viser dig dermed vejen.

Mit blod er Jordens blod, Jordens liv. Mine kærlighedstoner er selve Guds bevidsthed i manifestation.
JEG ER Jordens liv. JEG ER livet i livet. JEG ER Guds søn, den himmelske kongesøn, og alligevel går jeg blandt menneskene.

Lyt indad, hvil i hjertet og lad julens toner styrke kærlighedens kim i dit hjerte og væsen og i din bevidsthed, for at de kan være evigt medspillende i dit liv og virke.

Vær også du en himmelsk Guds søn eller datter af Gud.
Udtryk altid det højeste i tanker, ord og gerninger.

En Guds engel står ved din side syngende himmelske toner.
Lad disse toner gennem dit væsen spilles ind i livet på Jorden.

Jeg hilser din sjæl.
Jeg hilser dig som en del af mit væsen, som en del af Guds væsen.

Englesang, og harpespil i de himmelske verdener og på Jorden. Mine engle er iblandt jer for at velsigne og tilskynde jer til at leve livet som udtryk af Guds væsen og med kærligheden som en naturlig medspiller.

Guds fred, Guds kærlighed levendegjort i livet på Jorden.

Jeg har talt og sunget mine toner dybere ind i dit væsen.
Jeg har talt til menneskene og beder jer lytte til de indre toner i Guds væsen og mit væsen.

JEG ER og du ER."

Krystalsolen





Julens engle

11.12.2006  Inspiration v. Inge Olsen

Engle
Peter Fich

"Julens engle forbereder den store ceremoni
Jesubarnets fødsel i hjerterne.

De synger og lovpriser
De hilser de højeste engle velkomne
på denne Guds jord.

De hilser menneskene
De hilser dyrene
De hilser alt liv på Jorden.

Lysceremonier er under forberedelse
Lysceremonier finder allerede sted
som en indre Lysets hilsen
af universets indre toner
for at aktivere menneskets indre tonespil.

Lovsang og lovprisning
Ære være Gud i det højeste
Ære være den guddommelige lovsang
i menneskehedens hjerter.

Enhed og samspil
Juletoner og englesang.

Gud ER

Og menneskene må acceptere
Gud som livet i stoffet
Evigt til stede
Evigt medspillende
Evigt udfordrende
den menneskelige masse intelligens
for ekspansion og udfoldelse.

Krystalsolen





Engletoner

6.12. 2005 Inspiration v. Inge Olsen


Vi synger og lovpriser
Vi løfter og inspirerer
Vi søger mod det højeste
for at udtrykke det højeste i al skabelse.

Vi er uforstående over for verdens ufred og larm, men
søger at hjælpe og fremme det højeste gode.

Vi er medskabende
Vi er i nuet og dog evigt eksisterende
Vi færdes i tid og rum, men er uden for tid og rum.

Vi er himlens budbringere
Vi er forbindelsesleddet mellem menneskets højere eksistens og sjælenes verden.
Vi er hjælpere for menneskene.
Vi er hjælpere for Gud
Vi hjælper og beskytter alt liv
ved at nære og udtrykke kærlighedens væsen og mange facetter

Vi skelner ikke mellem godt og ondt
Vi hjælper der, hvor vi tilskyndes til at hjælpe
for at fremme det højeste gode, den højest vibrerende klang.

Engleklang
Englelyd
Engletoner

Lovprisning og sang
Er vor udtryksform
Fri af begrænsninger
Altid udtrykkende det højeste.

Krystalsolen





Maria

6. 12. 2005  Inspiration v. Inge Olsen

Maria
Peter Fich

"Som Englenes Moder arbejder jeg i denne tid ind i menneskenes verden og ind i menneskenes selvopfattelse, for at denne kan illumineres af Guds lys og Guds kærlighed.

Småligheden må træde til side for storheden. Kærligheden må komme til stede der, hvor der i dag er had. Visdommen må komme til stede der, hvor der i dag hersker uvidenhed.

Menneskene er endnu benægtende overfor, at de guddommelige virkeligheder er en del af livet og allerede eksisterende i de menneskelige sfærer om end knap synlige, fordi det indre syn endnu ikke er erkendt. Menneskene generelt er selvoptagne og mest optaget af at opfylde egne behov. Men menneskene er på vej til at blive næstekærlige med den indre forståelse, at det handler om samarbejde.

Det handler om at kommunikere i Guds ånd med Guds kærlighed som nærværende og iboende lys.

Lad englene blive nærværende i dit liv.
Lad visdommen afløse uvidenheden.
Lad dit personligheds jeg give plads for dit højere jeg og sjælens iboende visdom og lys.

Lad mig og mine engle heale dine sår.
Lad os hjælpe dig med at finde vejen.
Lad os hjælpe dig med at slippe det, som har været og give plads for det, som er på vej.


Vi er her for at hjælpe og himmelske hærskarer af engle samles i denne tid for at intonere julens toner af himmelsk fryd, kærlighed og glæde i den tilstundende jul.

Englene vil synge for at bane vej for et nyt år med plads for kærlighed, fred og samspil. Englene er mine hjælpere, og de er menneskenes hjælpere.

Giv plads for julens toner og englenes nærvær for at fremme lyset og kærligheden på Jorden og for selv at erfare visdommen til glæde for de mange.

Min kærlighed er levende i dig.

Lad den være en medspiller og inspirator i alle dine tanker, handlinger og følelser.

Slip egoismen og arbejd for helheden både i dit eget liv og virke og mere generelt i forhold til Jorden og det samfund, som du er en del af.

Himmelske toner vil spilles julenat, og forberedelsen er startet."

Krystalsolen





Julen

22.12. 2004  Inspiration v. Inge Olsen

"Den tilstundende jul er en gave til menneskeheden, for i denne tid åbnes dørene mod himlen, åbnes døren i de lukkede hjerter. Samtidig med at der er megen smerte på Jorden, er glæden hos mange mere intens. Kristusbarnet vokser. De indre toner er slået an for at fremme væksten af den guddommelige indre flamme, Kristusflammen i hjerterne.

Julen er hjerternes fest. Den er englenes fest. Den er menneskenes fest, for i juledagene bryder de dybe glædesenergier frem og ønsket om at være sammen i kærlighed. Derfor er julen også smertefuld. Derfor kan den indre juleflamme, Kristusflammen også medvirke til at rense og vække hjerterne. En del af dårligdommen i Jorden må slippes, og mennesker konfronteres med mørket, for at de kan beslutte sig for, hvilken vej de ønsker at gå, og hvad de måske skal ofre af egoisme og forfængelighed for at leve i samklang med kilden og i samklang med Guds liv, Guds lys og Guds kærlighed. Menneskene gør megen modstand og ved ikke, at det for mange handler om at give slip, for at julens toner kan synge og spille i hjerterne.

Jorden indre tempel forbereder julen for at åbne sig som en modtagende gral for de kosmiske indstrømmende energier. Alt frem til nu har været en del af forberedelsen, for at den hellige ceremoni kan indledes og nå sin kulmination julenat, hvor de himmelske englekor synger julens budskab ind i Jorden, ind i hjerterne: Gud er fred, Gud er lys, Gud er kærlighed, og at enhver på Jorden må medvirke til at formidle dette budskab.

Thi ikke jeg er Jordens Frelser. Menneskene må med min inspiration selv beslutte sig for frelsen som en befrielse fra fortidens lænker, smerter og sorg, for at jeg da som frelseren kan befri menneskene og befri Jorden fra fortidens mørke.

Lad dig befri, lad dig velsigne, lad dig berige og lad dig fødes hver eneste jul, for at det kommende år kan blive en ny start, en ny begyndelse for den tid, som ligger foran, og som endnu ikke er udforsket eller erfaret.

Jordens smerte er din smerte, og din smerte er Jordens smerte. Slip dine smerter, slip dine begrænsninger og flyv sammen med mig, sammen med englene og syng julens budskab.

Thi jeg er med jer alle dage. Uden mig var du ikke, for min kærlighed og mit lys lever i dig, og din opgave er at udtrykke min kærlighed som et Lysets budskab og handling ind i menneskers forvirrede og usikre verden.

Lyt til englenes sang og lyt til julens toner. Lyt til mig som en indre tone, en indre klang, som anslår de muligheder for vækst og udvikling, som i dag er spirende.

Vær velsignet og gå med fred med den indre flamme som en indre inspirator, ansporer og mulig vejviser.

Gå din vej og lad lyset spille i dit væsen udtrykkende kærlighed som bevidsthed, liv og form.


Gå med fred."

Krystalsolen





Sananda

11.12.2004Inspiration v. Inge Olsen

"I den tilstundende jul forberedes hjerterne på den kosmiske fødsel. Fødslen af Kristusbarnet i hjerterne som den immante gudsflamme, til stede i hvert eneste menneske på Jorden uden hvilken intet liv, uden hvilken ingen udvikling. Solhvervsfesten nærmere sig på den nordlige halvkugle. Vendepunktet for den mere indadgående energi til den ekspanderende energi.

Intetsteds på Jorden kan der lukkes af for den kosmiske flammeenergi. Intet menneske kan i al evighed søge at slukke flammen eller at vende sig bort fra det, som er selve livskilden. Den brændende sol i hjerterne, flammen i hjertet.

Omkring Jorden er der i denne tid en intens aktivitet, for Herrens komme er under forberedelse som en solfødsel i hjerterne - en ekspanderende livskraft - en vederkvægende, livgivende og ekspanderende energi, som vil nære, heale og styrke. Solen i hjerterne er et kendetegn for dem, der ønsker at gå vejen, og som ønsker et liv og en udvikling, som stadig mere direkte præges af den højere plan for individets udvikling og af den ekspanderende gudskraft.

Jeg Sananda favner Jorden, favner menneskene, for at den indre kraft kan sublimeres, og forvandlingen ske. Ikke absolut den forvandling, som anes med det ydre øje eller sind, men den indre forvandling, hvor ønsket om at tjene det højeste i mennesket selv og dermed selve guddomsprincippet som den evigt udfoldende, ekspanderende og favnende Gud og ånd.

Jeg er Velsigneren. Jeg er Vandbæreren. Jeg er den, der viser mennesket vejen mod Faderen gennem Moderen. Jeg er den, som kender din smerte, din sorg og dine savn.

Jeg favner dig. Jeg velsigner dig, ligesom jeg velsigner ethvert væsen inkarneret i fysisk stof på Jorden. Jeg og Faderen er et, ligesom du og Faderen er et.

Lad din indre hjerteflamme vise dig vejen. Lad den mildne din sorg og din smerte, for at du styrket kan gå vejen, lyse i mørket og samtidigt ekspandere kærligheden.

Jeg er den, der viser vejen og hjælper menneskene til at forstå, at kærligheden er det største, for alle lever vi i Guds bankende hjerte. I os alle er Guds brændende kærlighed til stede, men mange frygter den, uden grund. Mange viger tilbage for den, uden grund. Mange bliver usikre, uden grund. For Gud ser dig som den, du er. En guddommelig hjerteflamme, som udvikles, som modnes, og som erfarer gennem livets mange veje og mulige labyrinter.

Også du er elsket. Også du kan elske som Faderen og som Jeg. Blot må du slippe dine forbehold og erkende, at DU ER på samme måde, som JEG ER, og som Faderen er.

Vær velsignet alle I, som kender vejen, og som går den. Vær velsignet og bær velsignelsen ud i verden, for at menneskene kan forstå, at Gud er lys, og at Lyset altid vil sejre, om end der kan forekomme hindringer, som kan synes begrænsende for det lys, som ikke lader sig begrænse.

Jeg er med jer - og altid kan du møde mig, for jeg er i dig som en del af den levende Gudsflamme i hjertet.

Vær velsignet og gå med fred."

Krystalsolen





Maria

14.12. 2003 Inspiration v. Inge Olsen

”Julen nærmer sig på Jorden. I de indre verdener er klokkerne begyndt at spille. De klokkeklange, som bringer fred til Jorden., og som hjælper menneskene til at blive stille og åbne sig for Fredens impuls og slippe optagetheden af den stressende hverdag, mange befinder sig i.

Fra englenes verden ses med bekymring på det tempo menneskene i den vestlige verden har tillagt sig, for det forstyrrer Freden og vanskeliggør englenes arbejde. Englenes ønske er, at menneskene især i denne juletid stopper op og bliver stille - giver plads for englenes sang og englens virke. Derved kan de dybere klange fra universets og Jordens indre sfærer klinge ind i menneskeheden og bringe fred, styrke, kærlighed og lys til menneskene.

Maria ser på Jorden med både glæde og en dyb kærlighed. Hun ser, at mange mennesker har åbnet hjerteporten og dermed har sagt ja til at gå videre ad vejen mod Lysets og kærlighedens riger. Hun ser menneskenes længsel efter freden, efter lyset, efter kærligheden. Hun ser også menneskenes lidelser og lindrer, hvor det er muligt. Hun græder med menneskene, men tænder samtidigt Håbets Flamme i deres hjerter.

Hun glædes med menneskene og forstærker glæden. Hun opmuntrer menneskene til at fokusere på glæden frem for smerten. Hun støtter menneskene i deres søgen efter at forstå og længsel efter at give. Hun støtter menneskene til at søge de indre kilder, hvis reservoir er uendeligt. Hun baner vejen og viser vejen.

Maria: "Og se, jeg bringer freden til Jordens børn. Jeg bringer glæden. Jeg bringer håbet. Jeg ser fremtiden, og jeg hjælper menneskene til at slippe smerten og uroen. Mine engle går blandt menneskene, og dermed er jeg til stede.

Jeg styrker dig, og jeg hjælper dig til at virke i og for Lyset i livet på Jorden.

Selv om der er megen uro i denne tid på Jorden, og selv om mange mennesker stadig gør hinanden fortræd, ser jeg også fremskridtet: At mennesker længes efter fred og også selv ønsker at bidrage til freden, for gennem fredens kim gives næring til kærligheden og ønsket om plads for de indre værdier, der rækker fra tidsalder til tidsalder, fra liv til liv, fra menneske til menneske.

Lad da disse dybere indre livsværdier få plads i dit hjerte og i dit liv.


Lad din indre gudsflamme vokse og lad derved Guds kærlighed fylde dit væsen og berige og nære livet på Jorden."

Krystalsolen





Julens toner

24.12. 2003 Inspiration v. Inge Olsen

"Og se, jeg venter på jer. Jeg viser vejen. Mit lys er vejen.

I de guddommelige haller forberedes julens toner som inspiration for menneskene på Jorden. Jubeltoner vil lyde overalt i universet, for i dag er en frelser født. Han lå i krybben og menneskene havde svært ved at tro, at han var den han er.

Det samme er gældende for menneskene. De har svært ved at tro på, hvem de selv er, og hvem deres næste er. Mennesker er så vant til at opfatte det ydre sprog og udtryk, men i den næste fase af Jordens historie skal opmærksomheden vendes mod de indre toner, for at disse kan klinge fra sjælenes verden ind i den fysiske verdens tumult.

Tonerne i denne jul vil indeholde dybe universelle klange, for at de dybere klangbunde kan anslås i Jordens og i menneskenes hjerter. Disse dybe toner er med til at forberede fremtiden ved at åbne for fortiden og de indre lysreservoirs, som ligger der.

Englene står omkring Jorden, og i løbet af dette døgn vil deres toner klinge ind i Jorden, ind i menneskes sjæle og derfra ind i menneskeverden. Os er i dag en frelser født, som er med til at intonere det næste års og årtiers toner. Tonen er som et D på den vanlige toneskala, og alle de klange, der kan spilles i forhold til denne tone, er indtoneret og kan efterhånden opfattes via det menneskelige åbne øre.

Mange væsener er samlet i og omkring Jorden på denne dag for at indgå i det store hallelujakor, som vil rense auraen og fremme hjertets indre toner og frekvenser.

Mestrene er samlet, for i de kommende syv dage at gå ind i de sidste forberedelser og indtoneringer for det kommende år og årti. På den syvende dag vil disse toner klinge dybere, og deres frekvenser vil blive medspillere i livet på Jorden.

Lad disse toner klinge i dit væsen.

Lad Gud blive nærværende i dit liv som en indre tone, det indre liv, den indre pulseren, den indre stråleglans og strålefrekvens, i hvilken du lever og har dit virke.

Vær hilset du Lysets broder og søster.

 

Vær hilset."

Krystalsolen