Nytårsinspirationer for det kommende år
År 2010
År 2009
År 2008
År 2007
År 2006
År 2005
År 2010
31.12.2009 Inspiration v. Inge Olsen
Et nyt år, et nyt årti hvor mange omvæltninger vil finde sted på planeten Jorden, og hvor Jorden og livet på den tvinges til at slippe optagetheden af sig selv for i stedet at betragte sig som en del af den globale og universelle helhed.De tider er forbi, hvor mennesket alene kan styrkes gennem sin individualitet. Den tid er forbi, hvor mennesker får succes ved alene at tænke på eget ve og vel. Alle vil blive tvunget til at se sig som som en del af den store helhed uanset situationen, uanset omstændighederne. Gennem dette vil mennesket mere og mere opleve sig som en del af det ene liv og erkende, at den samme livspuls er til stede i alt liv, og at alle er bundet ind i denne livspuls som enheden i alt liv, næringen til vækst og udvikling.
På planeten Jorden inkarnerer stadig flere lysbevidstheder, som har til opgave at løsne Jorden og dens befolkning fra fortidens snærende bånd og i stedet udvikle universel bevidsthed gennem dybere erkendelser om den universelle bevidsthed i alt liv og al udvikling.
Mennesket må erkende alt livs samhørighed og begynde at erkende egen oprindelse og udvikling som en lysfunkel med iboende bevidsthed og potentiale til stadig udfoldelse gennem ydre manifestation og indre erkendelser. Mennesket må erkende, at det er tid for samarbejde og samspil om det, som er væsentligt for helheden. Som begyndelse til dette afholdes globale møder for et intensiveret indre Lysets arbejde og som en synliggørelse i den ydre verden.
Alt er dog endnu som spirer, som skal næres, for at væksten af det begyndende globale samarbejde kan udvikles.
I den ydre verden er tidsfaktoren en medspillende faktor, som ikke kan ignoreres, og som må accepteres. Deri ligger en udfordring for de væsener. som er trænet i universelt virke. og som i nuværende inkarnationer må indse, at tidsfaktoren er en medspiller.
Det enkelte menneske må tilstræbe at leve sit liv i overensstemmelse med egne mål og midler og derved forvalte de opgaver, de tiltag, som den enkelte har påtaget sig. Det enkelte menneske må tilstræbe at leve de guddommelige livslove og derved fremme det højeste gode, fremme Lyset, fremme kærligheden i ethvert møde, enhver situation og i sig selv. Mennesket har mange ydre møder, men vil mere og mere erkende de mange indre møder, som ikke handler om personlighedens mulige frustrationer eller nederlag, men om indre møder med kontakt til sjælens budskaber og vibrationer, med kontakt og erkendelser om Jeg'et som den indre pulserende bevidsthed, hvori konturerne for dit liv og udvikling er tegnet - ikke blot på Jorden, men i dette solsystem.
Gennem din indre Jeg-bevidsthed kan du kontakte alt, som er vedkommende for din opgave, din udvikling. Gennem dit Jeg kan du inspireres i dit virke. Gennem dit indre Jeg kan du styrkes i dit ydre virke i samspil og koordination med dit ydre Jeg. Gennem dit Jeg kommer erkendelser om ansvar, opgaver muligheder og potentialer. Gennem samspillet mellem dit indre Jeg og dit ydre jeg, heales og styrkes personligheden som redskab for sjælens virke og udtryk.
Den ydre verden afspejler den menneskelige tankegang, de menneskelige følelser. Hvordan kan verden tro, at det er muligt at nå til enighed om spørgsmål som klima og ressourcer, så længe mennesket selv, inkl. statsledere og andre med fremtrædende poster er så uafklaret i eget indre og i forhold til eget land og befolkning? Enighed og samspil må først ske i eget indre og i eget samspil mellem ydre og indre virkeligheder, før en egentlig manifestation af højere formål kan finde sted i den ydre verden. Derfor er selvransagelse og respekt en del af forudsætningen for balance og enhed
. Fremtrædende personligheder vil mere og mere inspireres for indre bevidsthedsplaner, for at den globale enhed og helhed kan tilgodeses ikke blot for Jorden og dens befolkning, men for Jorden som bevidsthedskerne i solsystemet. Flere og flere må indse, at først når individet og befolkningen repræsenteret af deres regeringer og ledere står til rådighed for det højeste, kan egentlige fremskridt ske i den globale udvikling. Fremskridt som fremmer samarbejdet mellem indre og ydre bevidstheder, og hvori planen for udviklingen indgår som den inspirerende faktor og stimulans i beslutninger og mulige tiltag.
Bed for Jorden, bed for at helheden må tilgodeses og Planen følges.
Bed om, at det enkelte menneske må se, forstå og erkende sine opgaver som en del af Planen.
Vær langmodighed og tålmodig og lev livet som den du er i dit indre Jeg - og vov at slippe nogle af personlighedens bastioner. Derved viser du vejen for andre. Derved giver du plads for Jeg'ets pulseren, og iboende bevidsthedsklange af højere karat kan derved blive medspillende i livet og udviklingen.
Vær dit Jeg – lev dit Jeg og giv plads for gennem bøn og kærligt samspillende nærvær, at andre kan gøre det samme.
Medvirk til, at de himmelske lysklange kan spille på Jorden gennem sjælens toner i dit væsen og udtryk.
Lev livet, udtryk livet, pulser livet.
År 2009
1.1. 2009 Inspiration v. Inge Olsen
År 2009 er et år, hvor store forandringer vil finde sted på Jorden. Det er et år, hvor mange mennesker bliver tilskyndet til at revurdere deres holdninger, meninger og reaktioner. Det er et år, hvor der bliver stillet spørgsmål, og hvor nye toner vil spille i det menneskelige sind.Det bliver ikke muligt blot at leve videre ud fra tidligere tiders normer eller vaner. Det bliver et år, hvor alt og alle må nytænke. Mange gamle former vil sprænges, og mange overraskende begivenheder vil finde sted verden over.
Mennesket må mere og mere orientere sig i Nuet frem for at være orienteret i fremtiden. Det enkelte menneske må erkende, at det har et medansvar for udviklingen både i det nære samfund og for den udvikling der finder sted globalt. Det enkelte menneske må erkende, at samtidigt med, at det er centrum i eget liv, har det en større medindflydelse i andres, end vanlig tænkning tidligere har givet plads for.
Jorden befinder sig i en afgørende fase af sin udvikling, og det gør menneskeheden også. Det er nu, at legen bliver til alvor, men også en tid med lethed og glæde frem for tungsind og tyngde. Globalt kommer mennesker til at beslutte sig for, om de vil volden, eller om de vil samarbejde og sameksistens.
Det bliver sværere og sværere at fastholde en identitet, som bygger på suverænitet på andres bekostning. Verdenssituationen vil blive udfordrende, fordi regeringsledere og andre med indflydelse tvinges til samarbejde og fredelige løsninger på mulige konflikter, fordi dette mere og mere vil blive et folkekrav. Jorden og menneskene magter ikke mere de voldelige episoder med så megen blodsudgydelse til følge. Det fører til traumer frem for løsninger og fredelig sameksistens.
Hvert enkelt menneske har et ansvar for at virke med, i og for Lyset. Hvert enkelt menneske må erkende sit ansvar for eget liv, egne tanker, egne handlinger, egne reaktioner og dermed fremme de impulser, hvor hver enkelt land må erkende sit ansvar og sit medansvar for den globale udvikling og den tilstand, som både mennesker og dyr befinder sig i med mulighed for udvikling eller undertrykkelse.
Ethvert individ har som opgave at udvikle sin individualitet i balanceret samspil med verden omkring sig. Et samspil, hvor det ikke handler om selv at få ret eller om rettigheder, men hvor balance må udvikles, så at dine gaver, dine potentialer, dine ressourcer kan komme andre til gode. Derved vil balance kunne udvikles i alle livets forhold.
Der er megen bevågenhed og hjælp til Jorden og menneskeheden, men det er op til mennesket at åbne sig for denne hjælp, for at den kan blive medspillende og indspillende for at fremme en balanceret udvikling i samspil mellem himmel og jord. Det enkelte menneske må i langt højere grad end tidligere blive bevidst om betydningen af egne tanker, følelser og handlinger ikke blot i det nære, men som vibrationer der får indflydelse på helheden.
Enhver må i det daglige fremme det gode, fremme helheden, fremme harmonien, og ønsket om fredelig sameksistens må vokse som et folkekrav overalt på Jorden. Fredelig sameksistens må praktiseres i alle livets forhold for derved at fremme både indre og ydre vækst og muliggøre en Lysets intervenering i alt liv på Jorden.
Tænk lys, vær lys. Lad livskræfterne næres i Lyset og udtrykkes med lys.
Vær som en Lysets flamme i dit liv på Jorden. En flamme, der lyser og nærer og viser vejen for dem, der søger. En flamme, der varmer i følelser og situationer med sorg og afmagt, og som nærer den iboende livsflamme i alt liv og i alle former.
Livsflammen har til opgave at vække og styrke kærligheden, nære livets kvalitative udtryk og fremme vækst og udvikling i henhold til den højere plan: At Jorden bliver helliggjort ved at løftes ind i en højere dimension gennem menneskenes indsigt i de guddommelige livslove.
Vær den du er. En livets flamme, pulserende og bevidst udfoldende og udtrykkende kvaliteter, som kan medvirke til at fremme livet, lyset og kærligheden i livet på Jorden.
Bliv ét med din indre flamme.
Bliv ét med din sjæl og ånd, for at de kan pulsere som indre næring og medvirke i en indre og ydre bevidstgørelse om livets puls og udvikling og med voksende indre erkendelse om, at du er en medspiller og dermed medskaber af fremtiden på og for Jorden.
Gå ind i livets samklang.
Lad dig heale og forvandle.
Styrk dine indre livstoner og lad dem spille ind i og for fremtiden.
Vær en Lysets flamme udtrykkende guddommelige kvaliteter i alle livets facetter for at fremme den guddommelige plan for dit liv og for Jorden.
Vær den du er - og yd derved dit bidrag til udviklingen og livet. Bekræft dagligt dit højere jeg og indre identitet med ordene:
Jeg er den jeg er
JEG ER
Krystalsolen
År 2008
31.12. 2007 Inspiration v. Inge Olsen
Det kommende år vil betyde forandringer i Jordens indre og ydre sfærer. Nogle vil blive observeret af menneskene, andre ikke. Jorden er på vej ind i en brydningsfase, hvor højt vibrerende energier vil implementeres ind i livet på Jorden med det formål at vække indre visdomsfrø og genvække menneskenes erindring om årsagen til, at de er til stede på Jorden. For mange vil det ske på et ubevidst plan. For nogle gennem stigende erkendelser om nødvendigheden af prioriteringer af Jordens ressourcer, Jordens pengemarked, menneskenes interaktion på alle planer. Menneske vil blive vakt og genvakt, for derigennem at komme i kontakt med indre og højere virkeligheder, som skal ind og spille med i livet på Jorden for at fremme interaktionen gennem mange lyslegemer og lysstrukturer.
Mennesker kan føle sig ramt, men det vil først og fremmest være indre impulser, som brænder gennem nogle af Jordens mørkelag og gennem mange af de mørkets bastioner, som gennem tiderne er opbygget i menneskehedens mentale legemer.
Det vil betyde større udsyn og flere indre erkendelser. Det vil betyde en begyndende klarhed, som kan virke overvældende. Det vil betyde, at mange mennesker må tage deres liv op til revision og blive mere bevidst om egne prioriteringer og valg. Menneskene må i højere grad erkende betydningen af de valg, de træffer her og nu med konsekvenser ikke kun for dem selv, men for helheden.
Det er slut med at gå rundt og være primært orienteret mod egne ønsker og behov. Det er slut med at være primært orienteret mod materielle gevinster. Det er slut med egensind. I stedet må menneskene lære storsind og næstekærlighed ikke kun som teoretiske begreber, men som forudsætning for et meningsfyldt liv med afsæt i fortiden og rækkende ind i fremtiden. Menneskene må erkende, at de ikke er alene, men er dele af helheder, som er samspillende i frekvenser, som måske endnu ikke er (er)kendt.
Jorden er i denne tid centrum for opmærksomhed for intelligensvæsener i rummet, som ikke alle har det samme formål. En koordinering må finde sted, og menneskene må vise vilje til at samspille med det højeste gode, med højere vibrerende intentioner og mål. Mennesket må selv vise vejen ind i det muliges fremtid med lysintensivering, bevidsthedsudvidelse og aktivering, med indsyn og udsyn og samspil på mange planer.
Mennesket må huske at selv om det paradoksalt er centrum i sit eget liv, er det primært et udtryk for det guddommelige liv i vækst og manifestation i samarbejde med bevidsthedsfrekvenser fra mange dimensioner og virkeligheder. Mennesket må lære at samarbejde med sig selv og sin højere bevidsthed for derved at højne menneskehedens samlede bevidsthed.
Nye toner spilles ind i livet på Jorden, og det er ønskeligt at menneskene er opmærksomme på dette og medvirker til selv at skabe forudsætninger for samspil og medspil gennem større bevidsthed, klarhed i tanker og følelser, opmærksomhed på livets vitalitet også i føden og ser sig som en del af det kosmiske spil, det globale spil og som en af samfundets mange brikker med forskellige funktioner, men med den primære opgave at være lyttende og samspillende med de højere tonefrekvenser.
Villighed til at blive justeret, renset og højnet i frekvens er ønskeligt som en forudsætning for fremtidens tonespil i lys, farver og klange. En flerdimensional virkelighed må erkendes, og mennesket må i stadig højere grad erkende sit medansvar for den globale udvikling.
Flere og flere mennesker vil blive tilskyndet til at meditere på fred og klarhed, renselse og balance i menneskehedens legemer. Flere vil blive tilskyndet til at arbejde for helheden frem for optagethed af egen spiritualitet eller problemer. Der vil blive givet hjælp til intensivering af lysfrekvenser og hjælp til at slippe gamle stivnede mønstre samfundsmæssigt og i den enkelte.
Er du åben for forandring kan du blive en medspiller og en mulig åbner for det, som er på vej, og som manifesteres kraftig i forårsmånederne med crescendo i juni/juli for åbninger med det dybere arbejde nogle måneder senere.
Stadig flere vil få indre budskaber og mene sig i stand til at kanalisering, men tag ikke fejl. Det er en træning i skelneevne, optræning til at skelne sanseindtryk også fra andre bevidsthedsplaner, og enhver vil få sine udfordringer.
Vær åben for dette lyscrescendo som varsler nye tider på Jorden. Vær åben for din egen sjælsidentitet. Vær åbne for nye former for samspil og forståelser omkring den menneskelige udviklingsvej. Flere dimensioner vil da åbne sig for dig og nye åbninger og erkendelser blive naturligt implementeret i dit liv og virke.
Beslut dig for at være medspillende i det kosmiske orkester med de træningsperioder det indebærer.
Beslut dig for at blive en del af din egen udvikling, således at du kan samspille med det højeste i dig
for at fremme den indre gudsflamme i selve livets manifestation og udfoldelse i Guds kærlige bevidsthed og
med Guds hjælp.
Krystalsolen
År 2007
30.12. 2006 Inspiration v. Inge Olsen
"Nærvær er et af nøgleordene for det kommende år. Menneskeligt nærvær, nærvær i tanker og følelser - og guddommeligt nærvær. Uanset, hvad der ellers sker på Jorden i denne tid, mindskes slørene mellem den menneskelige og den guddommelige verden. Flere og flere mennesker erkender både deres egen sårbarhed og deres indre styrke. Jorden har længe kaldt på hjælp, og også menneskene er begyndt at påkalde hjælp ikke blot med tanken på den enkelte, men for Jorden og menneskeheden generelt. Dette muliggør hjælp fra Guds lysverdener ind i livet på Jorden.
Jeg Greven er nærværende i hver eneste lyspartikel på Jorden. For at det indre lys kan eksponeres, vokse og udfolde sig i flere dimensioner og variationer end tidligere. Dette er en af forberedelserne til Den Ny Tid på Jorden. Jeg følger menneskene, idet en del af mit væsen er af menneskelig substans. Jeg går blandt menneskene med mine disciple, og jeg styrker Gudstroen og troen på fremskridtet.
Jeg styrker den 7. stråles vibration og planlægger fremtiden sammen med Kristus og mange andre med råderum for den enkeltes egen frie vilje og dispositioner. Intet er på forhånd givet, men muligheder spilles ud i håb om, at du og mange andre ser disse og vælger at spille de lyse toner med de kontraster, som endnu i lang tid vil være en del af livet og udviklingen på Jorden.
Jeg velsigner de mange nye børn, som kommer til Jorden med universets toner klingende i deres natur og væsen. Jeg velsigner og styrker helligsteder på Jorden. Jeg planlægger og søger at forudse de næste mange skridt og forholdsregler, som må disponeres. Og du er en medspiller i dette udviklingsdrama på Jorden. Hver eneste af dine tanker, følelser og handlinger giver nuancer, medspil og modspil på det som sker, er sket og kan ske. Du er selv en skaber og må lære at varetage dine muligheder og opgaver.
I denne tid er Kristi' bevidsthed nærmere Jorden end nogen sinde. Han ser, iagttager, reflekterer, og dermed dannes klangbunde, hvor mennesket kan møde Kristus i livets mange aspekter og mere og mere forstå, at Kristus er levende til stede i livet på Jorden og samtidig med så højt vibrerende en bevidsthed i kosmos, at den er uden for menneskenes rækkevidde. Derfor er transformering og nedfældning en del af processen, og derfor gives mennesket gennem hjertets indre toneklange mulighed for derved at nå mesteren, nå Kristus som den levende gudsvibration i hjerterne.
Menneskene er ikke alene, men de er alene om hver især at stå til ansvar for den levende gudsvibration i hjerterne. Menneskene lever i en af universets mange dimensioner og er samtidig en del af flere - endnu uerkendte for den menneskelige hjernemasse, men ikke desto mindre elementer af mange andre virkeligheder.
Din indre tone responderer med andre lignende toner i den store massebevidsthed, hvilket kan fremme det menneskelige møde og mødet med andre dimensioner og virkeligheder. Mange slør vil blive revet til side i det kommende år på Jorden, hvor menneskene vil få hjælp til også at kunne relatere sig til indre virkeligheder med de forandringer, det vil medføre i den menneskelige tankemasse. Ikke mindst åbninger mod andre dimensioner vil blive styrket.
Et menneske vil ikke i fremtiden kunne være sig selv nærmest, men må alligevel altid anvende sig selv, sin indre kærne, sine forståelser og opfattelser, iagttagelser m.v. som et bindeled mellem den indre og ydre virkelighed. Derved må mennesket erkende både sin egen lidenhed og storhed, evigt til stede, evigt spillende, evigt syngende og dermed medskabende af både ydre og indre virkeligheder.
Mennesket vil i det kommende år få megen hjælp til indre og ydre erkendelser og til at skelne mellem, hvad der er gavnligt for helheden, og hvad der er mere orienteret mod den enkelte.
Mennesket må erkende sig som en medskaber af fremtiden og tage ansvar ikke blot for eget liv, men for helheden.
Mennesket må leve for fremtiden med nærvær i Nuet og med fortiden som ballast.
Da kan livet udvikles til gavn for helheden og de store udviklingsperspektiver, og megen lidelse vil kunne elimineres.
Gå da som en Lysets repræsentant videre i dit liv.
Se Lyset styrkes overalt som guddommelige kvaliteter,
der nærer og styrker livet, kærligheden og samspillet mellem Guds verdener.
Vær fredfyldt og stille.
Lad disse stilhedens klange nå ud over den ganske jord og være en næring for en fremtid med nærvær, samspil og udvikling i samklang med den guddommelig plan for Jorden og menneskeheden, og de mange riger som er medspillende.
Vær stille og vid, at Gud er med dig, og at hjælpen altid er til stede til at leve i samklang med de mål og opgaver, som er dine og dermed spillende ind i den menneskelige bevidsthed og intelligens."
Krystalsolen
År 2006
31.12. 2006 Inspiration v. Inge Olsen
”Lad lyskræfterne arbejde - lad Lysets kraft eksponeres og frigives. Lad mørket slippe sine bastioner og mennesket forstå, at Gud er lys, er kærlighed.
En befrielse vil finde sted nytårsnat, og menneskene vil få hjælp til at genfinde vejen mod Gud og de højere lysverdener. Menneskene vil ophøre med alene at identificere sig med formen og dermed slippe bundetheden af det, som tilhører den materielle verden.
Verden er i bevægelse, og udviklingen er bestandigt eksponerende. Mennesket må ikke stå med benene i fortiden ude af stand til bevægelse. Stagnationer vil blive næsten bombarderet af lyskræfter for at fremme bevægeligheden og for at fremme de eksponerende lyskræfter.
Gruppearbejde vil blive styrket, samarbejdet vil blive styrket - og individualiteten vil blive styrket. Styrkende eksponerende lyskræfter vil arbejde overalt i alt og i alle. Forløsninger vil finde sted og også fortsatte magtkampe, fordi det er så svært for menneskene at give slip. Det er svært for menneskene at slippe egoismen, fordi de gennem tiderne ofte har overlevet netop gennem egoisme og fokusering på egne behov.
Mere og mere ligger det i tiden, at menneskene også må rumme andres behov og lade de til rådighed stående midler og ressourcer gavne flest mulige.
Samhandlen og sameksistens vil blive øget, og verden derved opleves mindre og mindre til trods for nationale forskelligheder og vilkår. En ensretning vil aldrig kunne finde sted, da det individuelle præg altid må være til stede. Derfor må diktatoriske styreformer falde et efter et. Derfor må menneskene slippe magtkampe og i stedet samarbejde. Det gælder i det store, og det gælder menneske til menneske.
Nye impulser vil i de kommende år blive mere aktive på Jorden og derved fremme og udvikle de mange potentialer. Jorden som helhed vil blive mere velfungerende, og flere nødvendige hensyn vil blive taget både til miljø, økonomi og den generelle sundhedstilstand.
Enhver må være yderst opmærksom på egen fokusering, egen prioritering og egne valg. Enhver må forstå, at han/hun er stadig mere medansvarlig for den globale udvikling gennem egne tankesæt, handlinger, forestillinger og reaktioner. Massen er blevet mere og mere individualiseret, og dermed øges ansvaret for eget univers og dettes samspil med andres.
Slip din modstand og lad de indre potentialer vokse frem for fremtidigt medspil og udspil.
Slip dine fordomme og gamle vanemønstre, som ikke længere er i trit med nuet og udviklingen.
Bliv mere nærværende og tilstede i alt, hvad du har med at gøre.
Vær bevidst om, hvem du er, og hvad du er med til at styrke eller sætte i gang.
Lad dig vejlede og inspirere og medvirk dermed til at fremme væksten og det højeste gode.
Krystalsolen
År 2005
29.12.2004 Inspiration v. Inge Olsen
”Turbulensen på Jorden er synlig for mange. Den turbulens, der er forårsaget af store naturkatastrofer, krige, terrorisme, økonomi og politik. Verden er i forandring, og menneskene gennemgår i globale sammenhænge store forandringsprocesser, som til tider kan være usynlige for det enkelte menneske.
Alt indgår dog i den store sammenhæng. Alle hændelser får konsekvenser for den fremtid, der skabes i øjeblikket. Al udvikling kan anskues fra flere planer af bevidsthed, alt afhængig af formålet og ønsket om at se og forstå.
Det bliver mere og mere tydeligt, at mennesker befinder sig på forskellige udviklingstrin og i forskellige udviklingscykler. Alligevel er de samlet på Jorden for at hjælpe Jorden og for selv at lære og forstå ikke bare om eget liv og udvikling, men også om Jorden som en del af en kosmisk udviklingsplan, som går over milliarder af år. Det enkelte menneskeliv på Jorden har betydning, men måske ikke den betydning, det tillægges af mennesket selv, da livet kan anskues fra mange planer og perspektiver.
Turbulens er med til at løsrive mennesker fra fastgroede forestillinger om, hvad livet er, og hvordan det kan leves. Materialismen er for mange blevet et fængsel eller en bastion, hvorigennem livet anskues og leves. At have det fornødne kan fremme udviklingen. At have mere end det fornødne kan både fremme udviklingen og virke bremsende.
Dualismen er en af de kosmiske love, som udviklingen sker igennem. Den giver mulighed for spillerum for kosmiske kræfter, og for at mennesket kan beslutte sig gennem følelsesmæssige oplevelser og mulige mentale indsigter. Den hjælper mennesket til at opleve, og den vil med tiden hjælpe mennesket til at finde balancen i de muligheder, som udspilles.
Dette er et nøgleord for det kommende år:
At mennesker hele tiden formår at finde balancen i de muligheder, som udspilles, i den enkelte og globalt.
Dette ses også i den for menneskene store katastrofe, som har ramt Asien. Det er på menneskeplanet at opfatte som en tragedie, men i en mere kosmisk sammenhæng ville forståelsen blive en anden. Mange mister meget på de fysiske plan både menneskeligt og materielt. Omkostninger på Jorden er enorme, men mennesker andre steder på Jorden "tvinges" til at hjælpe og slippe deres optagethed af mindre problemer. De "tvinges" til at fordele goderne i form af hjælpearbejde og økonomisk hjælp.
De mennesker, der har mistet, gennemgår dybe transformationsprocesser - og de er ikke alene. Dertil er katastrofen for omfattende. Lidelser kan blive nøglen til indsigt og til at mennesker mere erkender både deres egen lidenhed og samtidig storhed, idet det altid vil være op til mennesket at prioritere og at åbne sig for den guddommelige kærlighed og hjælp.
På de indre planer er oprettet en form for nødlazaretter for at hjælpe de mange, som driver rundt i den astrale verden og ikke forstår, hvad der er sket. De fleste har fået en meget skånsom død. De har knap nok forstået, hvad der skete på grund af den voldsomhed og pludselighed, hvormed det skete. De er sovende eller hvileløse på de indre planer, da døden fra det jordiske liv var uden forberedelse. De fleste har ikke sanset, hvad der er sket.
For mange er døden sket sammen med de mennesker med hvem, de har haft et fællesskab på Jorden i familien eller i landsbyen, arbejdspladsen, og det betyder, at de ikke har samme fornemmelse for døden. De kan være forvirrede, fordi verden nu ser anderledes ud, men de er stadig omgivet af mange af dem, de kendte på det fysiske plan - hvilket er usædvanligt, når bortses fra naturkatastrofer eller lignende. Det giver muligheder for at være til stede i de ikke fysiske verdener med større bevidsthed og udveksling af erfaringer.
Mange af dem, der har forladt den fysiske verden, vil gå direkte videre til de dimensioner, hvor de skal fortsætte deres udvikling. Andre vil meget snart vende tilbage til Jorden med de indsigter og erfaringer, som de vil få i den kommende tid. De vil vende tilbage som bevidste lysarbejdere og fødselshjælpere på Jorden. De vil få intens undervisning om de kosmiske udviklingsperspektiver og udviklingen for Jorden. De vil få hjælp til at forstå, at livet på Jorden er som en perle i en uendelighed af perlerækker med hver sin særlige glød og karakteristika og samtidige samspil, forbundenhed og selvstændighed.
Menneskene trænes i på flere planer at opfatte sig som ansvarlige individualiteter i den store guddommelige bevidsthed. De tvinges til at forstå mere om de kosmiske udviklingsperspektiver og om, hvor vigtigt det stadig er ikke at låse sig fast i nuværende livsformer eller religiøse forestillinger, da livet er meget større og evigt bestående om end skiftende i sit udtryk og mulige form.
For dig som læser dette, er opgaven at hjælpe andre til at forstå, at livet er evigt bestående, om end formen og udtrykket kan skifte. At ingen bliver borte ved den fysiske død, selv om de kan savnes på det fysiske plan.
Menneskers oplevelse af savn, død og ulykke har til alle tider været en del af udviklingen på Jorden. Med tiden vil mennesker forstå, at det mere er som årstidens rytmer. Ingen fortvivler, når træer mister deres blad om efteråret, fordi der er viden om, at træet går i tilsyneladende dvale og igen vil vågne til foråret. Således også med menneskelivet. Der er forår, sommer, efterår og vinter. Hele tiden denne vekslen og rytme både i det daglige og i de store sammenhænge, om end mennesker tror, at livet altid helst skal være sommer med sol, varme og skyfri himmel. Dog ved de, at uden at kende livets kontraster, er det ikke muligt er komme videre i sin søgen og sin forståelse af, hvad livet er.
Lad således mennesker forsætte deres søgen efter at forstå mere om livets mening.
Lad den enkelte forstå, at uanset hvad der sker, er Gud den immanente kærlige bevidsthed og liv, som er i alt og alle.
Lad mennesker opleve, at de er en del af en kosmisk udviklingscyklus både globalt og som individ.
Livet er i evig bevægelse og iblandt iværksættes fra kosmos en hjælp til Jorden, som kan sætte virkninger i gang, som ikke var ønskelige set fra menneskenes verden. Uendelig mange bevidstheder har deres opmærksomhed koncentreret om Jorden for at fremme de kosmiske perspektiver for udviklingen.
Jorden er ikke bare Jorden. Den er som et chakra i en større sammenhæng og er derfor påvirkelig over for mange andre faktorer end dem, der frem til nu anes på Jorden. Den er en del af en kosmisk organisme, som den spiller sammen med, og renselser må finde sted, for at mere optimale balancer kan udvikles.
Det er yderst vanskeligt at antyde alt dette med relativt få ord, men lad de her frigivne ord klinge i dit sind og dit hjerte for at fremme indre forståelser og dermed handlinger i den ydre verden, som er i samklang med højere hensigter.
Lad de mange hjælpere omkring Jorden få mulighed for at hjælpe, for at informere, for at redigere og for at åbne for alt det, som ligger og venter, når Jorden bevæger sig ind i den næste fase af den store udviklingscyklus. Det er som at bevæge sig ind på næste trin af en mægtig udviklingsspiral. For at kunne gøre dette, må meget gammelt slippes for at give plads for det nye.
Hjertets visdom vil være et nøgleord for det kommende år. Erkend dette og forstå da mere om, hvad der sker i dit liv og i livet generelt på Jorden i det kommende år.
Lad Gud være din medspiller og din inspirator og lad dig ikke vildlede af egne eller andres tanker og forestillinger.
Søg altid mod kilden og lad den være din vejleder og inspirator.
Slip illusioner og følelsen af magtesløshed. Du og alle mennesker har mange strenge at spille på, og der er altid mulighed for at komme videre, åbne døre og opleve nye aspekter og facetter af livets store spil.
Vær derfor medspillende med glæde, åbenhed og med Guds kærlige bevidsthed som et indre nærvær.
Vi er med dig - og Gud lever i dig som kærlighed, bevidsthed og liv.
Vær velsignet - og modtag min kærlighed som en nærende vibration i sind og hjerte.
Vær velsignet og gå med fred.”
Krystalsolen